I’ll Just Live in Bando - med forfilm og Q&A

I’ll Just Live in Bando - med forfilm og Q&A
Se en lille og en stor sydkoreansk anmationsperle: Kortfilmen ‘Man on the Chair’ og spillefilmen 'I’ll Just Live in Bando'. Efter begge film er der Q&A med instruktørerne, Dahee Jeong og Yongsun Lee.
min. 30 Min.

I’ll Just Live in Bando

I’ll Just Live in Bando
Instruktør: Yongsun Lee
Da den midaldrende og arbejdsløse skuespiller Oh Jungu bliver stillet over for valget mellem en velbetalt rolle i en sæbeopera og et permanent job som underviser, vælger han at prioritere familiens finansielle sikkerhed og tager lærertjansen. Freden på fakultetet bliver imidlertid forstyrret, da en kollega mistænkes for at have begået overgreb på en elev. Oh Jungu bliver sat i en umulig situation, og et nervøst sammenbrud virker uundgåeligt. ’I’ll Just Live in Bando’ er en begsort lavbudget komedie og et bittersødt blik på livet med en simpel og yderst ekspressiv visuel stil.
Sydkorea, 2017
DCP, 85 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Man on the Chair

Man on the Chair
Instruktør: Dahee Jeong
Inden hovedfilmen 'I’ll Just Live in Bando' vises kortfilmen ‘Man on the Chair’ af Dahee Jeong.
Sydkorea, Frankrig, 2014
7 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 03.02.18, Kl. 19:00
Køb
Tilføj til din kalender

I serien: VOID - International Animation Film Festival

VOID - International Animation Film Festival
Når VOID blænder op, er der animation for voksne – i ti dage. Der er noget for dig, uanset om du er vokset op med MTV’s animerede segmenter, med japansk-inspireret morgen-tv, eller kan huske de første computeranimerede eksperimenter. Festivalprogrammet er proppet til bristepunktet med ældre og inspirerende klassikere, nye spillefilm og nøje kuraterede kortfilmsserier, der viser animationens spændvidde.

NYE VERDENER
Hvorfor samle animationsfilm fra hele verden under én festival i Cinemateket? Fordi film ikke bliver mere dragende og fortryllende, end når de til fulde udnytter den ekspressive frihed, som den animerede form giver! Her opstår verdener, som du ikke finder andre steder.

Det hvide lærred er alt, hvad animationsinstruktøren har at starte med, og fantasien er den eneste begrænsning. Det kræver mod og et filmhold af en særlig støbning at bygge instruktørens visioner op fra bunden og gøre dem til film. VOID viser værker, der søger grænser inden for teknik, udtryk og fortælling.

RELEASE OG RABAT
Det fulde program offentliggøres den 6. januar i forbindelse med en helt særlig visning i Cinemateket.

Studerende og medlemmer af Cinemateket kan købe billet til både release-aften og festivalfilm til rabatpris: 50 kr. Normalprisen er 85 kr. (rabatkort med fire klip koster 225 kr.). Reserverede billetter skal afhentes dagen før visningen.

For løbende updates, følg med på facebook.com/voidfilmfestival
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

Western

23.01.2018’Min far Toni Erdmann’-instruktøren Maren Ade har produceret, og der er mange lighedspunkter mellem sidste års overraskende filmhit (’Toni Erdmann’ solgte 100.000 billetter i Danmark!) og Valeska G...

Poirot-aften: ABC mordene - med cocktails

23.01.2018Der er langt fra Christies mørke og disede litterære forlæg til denne kuriositet af en filmatisering, der er mere gakket detektivkomedie end hårdkogt murder mystery. Men man forlader salen med et s...

Skyggernes hær

23.01.2018Efter at have fuldendt denne filmiske kraftpræstation som et sidste epos i sin krigstrilogi, udbrød Jean-Pierre Melville med et lettelsens suk: "Nu har jeg sagt alt, hvad jeg har at sige om 2. verd...

Børnebiffen 4-6 år, januar

24.01.2018Lili børster tænder. Det kan hun nemlig sagtens selv. Hun lukker sig inde på badeværelset med Vovvov, og så går hun ellers i krig. Der skal tandpasta på, der skal børstes grundigt og der skal skyll...

Børnebiffen 3-5 år (2), januar

24.01.2018En fugl, et blad og en ræv er omdrejningspunktet for den tyske animationsfilm 'Den lille fugl og bladet', hvor fugl jager blad, og ræv jager fugl.
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412