enda
Person

Camilla Nielsson

Instruktør. Født 1977. Uddannet dokumentarinstruktør fra Tisch School of the Arts i New York og har en Mastergrad i visuel antropologi fra New York University. Hun har også arbejdet som mediekonsulent for UNICEF og for UNESCO.

Nielsson har instrueret en trilogi om børnerettigheder, 'Good Morning Afghanistan' (2003), 'Durga' (2004) og 'The Children of Darfur' (2005). 'Mumbai Disconnected' (2009), instrueret sammen med Frederik Jacobi, var en del af serien om megabyer, 'Cities on Speed'.

Nielssons første lange dokumentarfilm, 'Democrats' (2014), om det politiske magtopgør i forbindelse med udarbejdelsen af en ny forfatning i Zimbabwe, blev varmt modtaget og vandt priser på flere prominente festivaler, blandt andet på Nordisk Panorama, CPH:DOX og Tribeca Filmfestival.

Opfølgeren 'President' (2021), der også omhandler Zimbabwes overgang til demokrati, havde verdenspremiere på Sundance Filmfestival, hvor den modtog Juryens særpris for verité-filmkunst.

Nielsson modtog i 2021 Roos Prisen, som gives for en særlig bemærkelsesværdig indsats for dokumentarismen i Danmark.
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Præsidentvalget - kampen for demokrati i Zimbabwe 2021 Instruktion, Lydoptagelser DK/Dokumentarfilm
Reformisten – den kvindelige imam 2019 Instruktørkonsulent DK/Dokumentarfilm
En revolutionær familie 2019 Konsulent DK/Dokumentarfilm
Democrats 2014 Instruktion, Manuskript, Lydoptagelser DK/Dokumentarfilm
Mumbai Disconnected 2009 Instruktion, Foto, Stills DK/Dokumentarfilm
Camilla Nielsson i DFI-bogen

ARTIKLER OG NYHEDER