Et enkelt voldeligt øjeblik vender alting på hovedet i et imponerende smukt og følsomt melodrama om sorg, eksil og fortrængning – fortalt gennem en gruppe immigranter fra Taiwan på en amerikansk massageklinik.
Director: Constance Tsang
En massageklinik i Queens, New York City, danner baggrund for en gruppe kvindelige immigranter fra Taiwan. På trods af deres særlige job og de stereotyper, det følger med det, nyder de livet, passer på hinanden og snakker om alle de ting, de drømmer op at opnå i USA. Særligt to af kvinderne har et intimt bånd. Den ene, Didi, er klinikkens moderlige figur og positive omdrejningspunkt. Amy er yngre og finder ro i at omgive sig med Didi. Men en dag udspiller der sig et voldeligt og skæbnesvangert øjeblik, der vender op og ned på alting inde i klinikken. Mest for Didi. Men også for Amy, og manden Cheung (Lee Kang-sheng), der har en familie i Taiwan, men er kærester med Didi i USA. De to bygger et atypisk og særligt bånd og har begge to svært ved at slippe det skete og komme videre, og derfor begynder de så småt at overveje deres muligheder. ’Blue Sun Palace’ er et rørende smukt og følsomt fortalt melodrama om sorg, eksil og fortrængning, og de bånd, man knytter inde i sorgen på vejen mod at finde en familie i selv de mindst sandsynlige hjørner. Men den er også et varmt, poetisk og intimt portræt af en gruppe mennesker, der på alle måder er meget langt væk hjemmefra. En film, der, som livet selv, hele tiden veksler mellem det triste og det smukke.
Appearances: Lee Kang-sheng, Ke-Xi Wu, Hajpeng Xu
USA, 2024
DCP, 117 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år