Caroline Gjerulff om den grønne omstilling i produktionsmiljøet

Hvad er BFTP? Og hvorfor er I sat i verden? 

BFTP er et samarbejde mellem finansiererne af dansk indhold. Vi blev enige om at sætte os sammen i alliancen og se, om vi kunne lave en fælles ramme for udfordringerne med bæredygtighed, og om vi i fællesskab kunne finde nogle redskaber, alle kunne bruge. Da vi startede alliancen i 2020, var der ikke en samlet forståelse i branchen af, hvordan man arbejder med bæredygtighed. Vi vidste ikke, hvor stort problemet var, hvordan et CO2-regnskab egentlig ser ud på forskellige produktionstyper, og vi var heller ikke klare på, hvordan ansvarsfordelingen egentlig ser ud, når det handler om at sikre bæredygtig film- og tv-produktion.

Selvom det ofte er nemt at presse ansvaret ned i leverandørkæderne, kan vi se, at både finansiererne, producenterne og underleverandørerne har et ansvar, men selvfølgelig et forskelligt ansvar. Vi lavede i 2020 en rapport om CO2-udledningen i film- og tv-branchen med en kvalitetsvurdering af de forskellige bæredygtighedsredskaber og værktøjer, der allerede findes i Europa. Vi valgte at arbejde med det italienske Green Film system – en håndbog med nogle helt overordnede retningslinjer for at producere mere bæredygtigt og en tilhørende certificering. Den er blevet gennemarbejdet, så den passer til den danske branche og blevet implementeret af alle i alliancen.

Ud over anbefalingen af Green Film-håndbogen, hvilke krav stiller BTFP til producenterne? 

I udgangspunktet stiller BFTP ikke krav. Det gør finansiererne selv. BFTPs arbejde er – ud over den koordinerende indsats mellem alliancens medlemmer – at understøtte og hjælpe film- og tv-branchen med at leve op til de krav, der stilles, men også i det hele taget at klæde dem bedre på til den grønne omstilling. Indtil nu har kravene til producenterne været relativt bløde, hvor der er blevet anbefalet og opfordret, men her fra 2024 begynder dele af branchen – fx TV 2 – at blive underlagt rapporteringskrav fra EU.

Hele BFTP-samarbejdet er jo dybest set en måde at forberede producenterne – på en stille og rolig måde – på de bæredygtighedskrav, der uundgåeligt vil komme. Det bliver virkelig svært for alle, hvis der pludselig kommer skrappe regler om bæredygtighed, og man slet ikke er gået i gang. Branchen skal øve sig og klædes på, bl.a. igennem kommunikation, seminarer og uddannelse. Vi udbyder fx kurser i CO2-rapportering og bæredygtig planlægning. I foråret har vi et større seminar om cirkulær økonomi og et kursus henvendt til kostumierer og senere på året til scenografer, da det er nogle af de poster, der har et forholdsvist stort CO2-aftryk. 

Hvordan synes du, at producenterne og filmarbejderne har taget imod BFTP?

Jeg synes helt grundlæggende, at vi er blevet taget rigtigt godt imod. Bæredygtighed er en udfordring, som berører store dele af branchen – og mange er bekymrede og ved godt, at det er nogle store problemer, vi skal løse. Men mange synes også, at det er en svær udfordring. Hvor skal vi starte og slutte? Hvad er den enkeltes ansvar? Så at vi giver nogle overordnede rammer og klæder folk i branchen på i forhold til viden, er blevet taget rigtig godt imod. Og det kan vi høre fra folk mange forskellige steder i branchen. 

Hvad er det for nogle EU-krav? Og hvornår kommer de? 

Der sker rigtig mange tiltag og løbende regulering i forhold til klimaet i disse år. Men helt konkret er ESG-rapportering blevet et krav for rigtig mange større virksomheder. ESG, som står for Environment, Social & Governance, er en revisionslovgivning fra EU, hvor der stilles ret store krav til rapportering i forhold til bl.a. miljø, klima, diversitet og ledelse for alle virksomheder i EU. Det sker via en gradvis indfasning i forhold til virksomhedens størrelse. Fx skal TV 2 aflevere ESG-regnskab fra i år, og da de derfor skal have en masse data fra deres leverandører for at kunne levere deres rapport, rammer det producenter, som så skal levere CO2-regnskab på deres produktioner. Og de kommer så igen til at bede om data fra deres underleverandører. Så kravene rammer pludselig alle i større eller mindre grad.  

Kommer der med ESG så krav om CO2-reduktioner? 

Lige nu er der ikke direkte krav til CO2-besparelser, men der er ingen tvivl om, at der vil komme nogle reduktionskrav ovenfra. Men hvordan de omfattende ESG-krav til reduceringer vil se ud og forplante sig ned igennem systemet til underleverandørerne, ved vi ikke endnu. Lige nu handler det om at indsamle en masse data fra virksomhederne omkring udledningernes omfang. Det er svært at sige noget præcist om en stor, langsigtet masterplan, da dataen løbende gør os klogere. Yderligere er vores branche svær, da det jo kan være vanskelligt at rammesætte film-, tv- og kulturproduktioner ud fra de samme rammer, da hvert eneste produkt er unikt. Én serie flyver fx verden rundt, mens en anden foregår rundt om et køkkenbord. En foregår på location, andre bygger et helt studie op. 

Sustainability manager fra SF Studios, Anne Ahn Lund, definerede for nyligt i et interview med Filminstituttet de tre største udfordringer for bæredygtig filmproduktion: Ændring af indgroede vaner, uhensigtsmæssigt finansieringssystem baseret på mobilitet og mangel på fælles lagerplads. Er du enig i hendes analyse?

Ja, det er jeg sådan set. Dog vil jeg gerne knytte uddannelse og viden til udfordringen vedrørende ændring af vaner. Både på arbejde og hjemme skal vi alle sammen have en langt større klimaforståelse for at vide, hvad ting egentlig ”koster i CO2-udledninger”. Det er noget, vi i BFTP prøver at indføre via fx seminarer og workshops, så medarbejdere i branchen selv kan træffe nogle oplyste valg og vide, hvad der er godt og skidt for klimaet. Og så er det altid svært med nye vaner. Vi kan se, at det ikke nødvendigvis er dyrere at producere grønt – nogle gange er det endda billigere – men en masse nye vaner og arbejdsprocedurer koster bare ofte flere penge i starten.

Er de fælles filmlagere, som Anne Ahn Lund foreslår som en oplagt vej at gå i fremtiden, noget I diskuterer i BFTP?

Ja. Der er ingen tvivl om, at vi i branchen skal have et lang større fokus på den cirkulære økonomi. Vi er i dialog med flere af underleverandørerne og vil i 2024 forsøge at få skabt nogle stærke leverandørnetværk. Producenterne er jo leverandørernes kunder og deres forretningsgrundlag de næste mange år, så de er jo selvfølgelig optaget af den grønne omstilling og kigger meget på, hvad producenterne kommer til at bede om i fremtiden. Men omstillingen kan også blive dyr for dem, da de skal være sikre på, at der er efterspørgsel efter deres varer, når de fx udskifter deres varelager til grønnere produkter.

Læs mere:

De største udfordringer ved bæredygtig filmproduktion ifølge Anne Ahn Lund

Men fælles filmlagere handler, ligesom så meget andet i den grønne omstilling, om ansvar. Hvem tager ansvaret for sådan nogle lagere? Hvem betaler for dem? Det skal jo kunne løbe rundt, og det er ikke noget, BFTP kan finansiere. Jeg mener, at man tidligere prøvede at lave en form for abonnementsordning, hvor producenter kunne abonnere på lagerplads og hermed være en del af et lagerfællesskab. Det løb vist ikke rundt, men tiderne ændrer sig jo hele tiden. Jeg tror grundlæggende på, at den grønne omstilling også er afhængig af markedskræfterne. Vi skal øge efterspørgslen efter bæredygtige løsninger, så branchen ser nye forretningsmodeller i omstillingen. 

Diskuterer BTFP-alliancen også mulige ændringer af finansieringssystemet, som i Anne Ahn Lunds optik er en af de helt store knaster i forhold til en mere bæredygtig filmbranche?  

Vores samtaler i BFTP handler ikke så meget om finansieringssystemet, da vi har et meget nationalt fokus. Jeg er dog også en del af flere internationale netværk, hvor finansiering i langt højere grad er på dagsordenen. Der er jo det helt store strukturelle problem, at store dele af vores finansieringssystem i Europa er baseret på regional funding, incentives og co-produktion, som jo dybest set handler meget om at transportere sig rundt i hele verden for at samle finansiering. Her er der så mange forskellige spillere – også uden for filmbranchen – så det er ekstremt svært at finde en one size fits all-løsning på problemet. Men alle er opmærksomme på, at transport er et kæmpe problem. 

Så du ser ikke et snarligt opbrud med finansieringssystemet?

Fra et bæredygtighedsperspektiv håber jeg det. Det er i hvert fald ikke særlig fornuftigt at rejse rundt på den måde. Særlig ikke i de tilfælde, hvor man kun rejser for pengene, og ikke fordi en del af ens historie foregår det pågældende sted. Men som sagt er der så mange store, forskellige interessenter inde over de mange penge i finansieringssystemet, fx filminstitutter, regioner, kommuner, private virksomheder og de enkelte landes regeringer. Vi kommer nok ikke til at fjerne transporten helt, men man kan minimere den ved at bruge mindre hold, når man rejser, mere virtuel produktion, færre rejsedage og lægge mere af postproduktionen i udlandet.

Regionalfondene kan også godt kigge nærmere på deres krav til produktioner. Da jeg var hos Copenhagen Film Fund var et af kriterierne bl.a. at vise København frem i et turistperspektiv. Så jo flere optagedage, en produktion havde i København, jo mere oplagt var det at give støtte – og det er jo ikke ligefrem hensigtsmæssigt i forhold til bæredygtighed. Måske kunne man også ligesom i flere europæiske lande sikre en større andel nationale produktioner i incentives-ordningerne, så produktioner faktisk fastholdes i deres hjemland. Det er nogle af de løsninger, jeg ser lige nu – og så håber jeg, at man på sigt kan få bremset kapløbet mellem landene i forhold til skattefordele, hvor landene hele tiden prøver at overgå hinanden.

Hvad vil BFTP have særligt fokus på de kommende år?

Vi er i BFTP-alliancen lykkedes med at få skabt en nogenlunde ensartet ramme til de krav, der stilles til producenterne. Særlig i forbindelse med rapportering og CO2-regnskaber. Det har været et kæmpe arbejde at få så store organisationer til at gå i samme retning. I den kommende tid prøver vi at se lidt mere på den cirkulære økonomi og på den måde, vi anskaffer, anvender og afskaffer de helt utrolig mange materialer, vi bruger på vores produktioner. Vi kigger på, hvad der er svært at løse for produktionerne, og hvor det evt. bliver dyrere. Og så ser vi altid på, hvor vi kan hjælpe branchen med mere viden og understøttende workshops, seminarer, webinarer etc. Det ser vi meget frem til.