Instruktør Ulaa Salim og producer Daniel Mühlendorph, der dannede produktionsselskabet Hyæne Film sammen i 2017, tør næsten ikke at tænke på det unge selskabs skæbne, hvis de havde stået midt i optagelserne af en spillefilm, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned på grund af coronavirus.
"Det ville have været fatalt for vores selskab. På den måde føler vi os heldige," siger Ulaa Salim på en Skype-forbindelse fra sit hjem på Amager.
Selskabet nåede lige akkurat at undgå at komme i klemme med optagelserne til et projekt på New Danish Screens talentinitiativ Skitsen 2, der skal udmønte sig i instruktør Christian Arhoffs debutspillefilm. Han fik de sidste optagelser i kassen to dage før Mette Fredriksens pressemøde onsdag aften for tre uger siden. "Det var vores held, at vi fik de optagelser hjem, så vi kan komme videre. Nu kan han sidde på kontoret og klippe, og vi skriver videre på manus sammen," fortæller Salim.
Lidt flere bekymringer har makkerparret om lanceringen af selskabets næste store satsning, animationsfilmen 'Blokhavn', der er Hyæne Films anden spillefilm efter Salims 'Danmarks sønner'. Filmen er skabt af kunstnerkollektivet og satiregruppen Gigis, der er målrettet et yngre publikum og allerede har et stort følge på YouTube. Meget aktuelt følger den 8. klasseeleven Ali og hans fem venner, der forsøger at redde deres skole fra at blive lukket, så vennerne ikke bliver skilt ad.
Om danskerne stadig skal være adskilt fra hinanden i juni, hvor filmen er sat til at få premiere, er til gengæld et åbent spørgsmål.
"Ligesom resten af branchen holder vi vejret," siger Ulaa Salim.
"Vi er selvfølgelig bekymrede for, hvordan det vil komme til at gå – hvornår biograferne åbner, og hvornår folk tør gå i biografen igen. Men vi er forsigtige optimister, så vi tror stadig på, at 'Blokhavn' kommer i biograferne til juni. Hvis alt stadig er lukket ned, hælder vi til at udskyde premieren. Det er vigtigt for os, at vi laver biograffilm, og det er en stor drøm for Gigis-drengene, at filmen bliver set på det store lærred. Lige nu ser vi tiden an som resten af samfundet, men vi tror og håber stadig på, at biograferne indtager en vigtig plads i samfundet og er et sted, vi alle kan samles, når tingene bliver normale igen."
Mulighed for fordybelse
Imens sidder Daniel Mühlendorph hjemme i Allinge på Bornholm. Med cabin fever og en lille datter med skoldkopper.
"Jeg er slet ikke til det her," siger han og griner. Han prøver at få det bedste ud af situationen – bl.a. ved at fordybe sig i en langsigtet strategi for selskabet.
"Jeg synes, at tiden er god at bruge til at tænke fremad – over, hvor vi gerne vil bevæge os hen. Det kan være svært at finde tid og ro til i hverdagen, hvor vi har travlt med at afvikle. Nu er vi tvunget ind i det," siger han. Og Ulaa Salim supplerer:
"For dem, der skriver, er det også en mulighed for at fordybe sig i projekterne, så det prøver vi at opfordre vores kreative kræfter til. Det kræver bare en anden disciplin end at møde på kontoret og drikke en kop kaffe og snakke sit projekt igennem. Men så må man være god til at ringe til hinanden."
Instruktøren sidder selv og skriver på sin anden spillefilm, som han beskriver som "radikalt anderledes" end 'Danmarks sønner'. Det er en kærlighedsfilm, der foregår over tid, og handler om, at der er en sprække i jordens indre, som skal repareres gennem en mission til bunden af havet. "Den foregår i en verden, der er i en særlig tilstand. På den måde er det ikke helt dumt at skrive, mens man mærker en verden, der vitterlig befinder sig i en anden tilstand," siger Salim.
Han glæder sig derudover over at have tid til at se film som inspiration i sit nyindrettede screeningrum. Det er bl.a. blevet til 'Rumrejsen 2001', 'Room' og 'Oldboy'.
Begge mærker de dog kløen efter at komme ud og i gang igen med de planlagte produktioner, bl.a. Lisa Jespersens debutspillefilm 'Hvor kragerne vender,' der er næsten færdig i postproduktion. Christian Bengtsons debutspillefilm, som er i udvikling, og Gigis anden spillefilm, som også er del af Skitsen 2. Det er positivt, mener Ulaa Salim.
"Det at vi har cabin fever og gerne vil i gang, og at vi savner de andre på kontoret, bekræfter os i, at vi har taget den rigtige beslutning om at starte et selskab sammen."
Et sted, man kan tage chancer
Salim og Mühlendorph gik på samme årgang på Den Danske Filmskole og skabte afgangsfilmen 'Fædreland' sammen. De startede Hyæne Film med en drøm om at blive en legeplads for en ny generation af talenter.
"Hyæne Film er et sted, man kan komme til, hvis man har en personlig stemme, en energi og en lyst til at fortælle film på sin egen måde. Det er et sted, hvor man kan debutere, og hvor man kan vokse," siger Ulaa Salim. Derfor prioriterer selskabet konsekvent – også i disse økonomisk usikre coronatider – at producere kortfilm. Både for at give talentfulde instruktører og producere mulighed for at finde deres stemme og afprøve deres kompetencer, men også for at udforske potentialet i samarbejderne.
Det er også vigtigt for ejerne at holde fast i den fortællelyst og kærlighed til film, som de dyrkede på Filmskolen. Det gør de bl.a. ved at holde små workshops, hvor de kreative mødes og "snakker film" uden at måtte nævne praktik, finansiering eller alle de andre "udenomsting". For det kan man godt glemme, når man kommer ud i den virkelige verden og overvældes af økonomiske spørgsmål – ligesom det er det, der er i fokus her under coronakrisen, påpeger Salim.
Økonomien skal der selvfølgelig være styr på. Men Hyæne Film tror på at tage chancer, både historiemæssigt og produktionelt.
"Vi har brugt meget energi på også at tage chancer i den praktiske afdeling frem for at gøre det let for os selv. Når man laver lavbudgetfilm, er det nærliggende at tænke i faste rammer og fx begrænse sig til én location. Men hvis man laver bare to-tre nedslag på nogle andre locations, kan det udvide universet på en måde, der løfter projektet," siger Daniel Mühlendorph.
Lyst til at lære verden at kende
Krisen og pausen har givet makkerparret mere "blod på tanden" til at forfølge den plan, de har lagt for selskabet. Opmuntret af danskernes tilsyneladende glubske appetit på streaming af film og tv.
”Jeg tror, at folk har brug for både at få noget eskapisme og nogle nye perspektiver ind i deres hverdag, så man ikke sidder og ser nyheder om corona hver eneste aften. For så tror jeg, man bliver gak i låget," siger Daniel Mühlendorph.
Og Ulaa Salim supplerer: "Jeg tror, at vi både nu og efter krisen, hvor verden er forbundet, har lyst til at se nogle historier, hvor vi lærer resten af verden at kende. Film om alt mellem himmel og jord - om små, specifikke samfund eller mennesker, du aldrig har mødt, men som du har lyst til at tage på en emotionel rejse med."