Del 2: Omkring Karl og Theodor (1936-1945)
Historien om dansk dokumentarfilm, fortalt af Jørgen Roos. I denne periode udvikler filmsproget sig med hastige skridt, ikke mindst i kraft af nye lette kameraer og en boblende fortælleglæde blandt de mange spirende talenter. Staten financierer et hav af oplysningsfilm og propagandafilm under besættelsen, og dokumentarfilm vises som forfilm i biograferne. Der illustreres med citater fra film af bl.a. Theodor Christensen, Karl Roos, Axel Lerche og Ingolf Boysen, Bjarne Henning-Jensen, Jørgen Roos og Hagen Hasselbalch. Der er interviews med Theodor Christensen, Ingolf Boysen og Hagen Hasselbalch.