1) Forberedelser til den internationale balletuge i København. Solodanser Hans Brenaa træner børn og de voksne danserinder Inge Sand, Kirsten Ralov og Mona Vangsaae. Afsluttende prøver på balletten "Giselle" med Børge Ralov og Margrethe Schanne i solopartierne.
2) Tyskland: Goethes fødehjem i Frankfurt am Main genopbygget. Tysklands forbundspræsident Theodor Heuss deltager i indvielsen.
3) El Salvador: Jordskælvskatastrofe gør 25.000 mennnesker hjemløse.
4) Dansk autoværn demonstreres for sagkyndige på landevej. Svend Aage Rasmussens opfindelse sælges verden over.
5) Tyskland: General Eisenhower inspicerer de danske styrker.
6) Tyskland: Giraf-baby i zoologisk have.
7) Travløb på Charlottenlund Travbane med kendte skuespillere fra Morten Korch-film, Tove Maes og Jørn Jeppesen, der vinder løbet. Morten Korch overrækker sejrstrofæet.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
<a id="nyhedsbrev">Abonnér</a> på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.