Hvad er lighederne og hvad er forskellene mellem spejdergrupper, indvandrergrupper, småbørnsforældre bevæbnede med terrængående barnevogne, unge i bil med dunkende høj musik, demonstranter, fodboldfans, politi og militær? Hvornår bliver gode kammerater til ekskluderende logedannelser. Og hvad sker der, når sociale handlinger og kompleksitet reduceres til talemåder?' Camaraderies' viser ikke noget simpelt billede, men demonstrerer gennem sin avancerede, rumlige konstruktion hvordan virkeligheden selv er komplekst konstrueret.
''Camaraderies'' refererer til, at enhver gruppe i det offentlige rum markerer magt og indtager et rum i kraft af et fællesskab stillet over for det enkelte/ensomme sociale individ. Gruppen af betjente slår en social konflikt an, hvis de toner frem i panoramaet samtidig med en gruppe af demonstranter etc. Selv mødregruppen, der kommer rullende med 10 barnevogne, får manden på bænken til at flytte sig. Store grupper udgør pr definition en magt i det offentlige rum, hvor reglerne ikke er defineret, og hvor grænserne derfor synes usynlige. ''Camaraderies'' stiller spørgsmål til fællesskaber og venskaber som magtfaktorer, og omvendt hvornår magtrelaterede grupper kan ses som fællesskaber, hvorfra man henter sin identitet og selvforståelse. Vi snakker om sociale balancer, og gruppen og massen contra det ensomme eller enkeltstående individ. I første panorama i byrum ''flyder'' personer og objekter ind og ud i en mere eller mindre tilfældig rækkefølge og på kryds og tværs lader dramaet opstå, alt efter hvilke forestillinger, beskueren tillægger aktionerne. I næste panorama med faldskærmsudspringene og dansere er det et styret narrativt forløb. Komprimeringen af tid og aktion tegner og synliggør byens og stedets sociale og funktionelle karakteristik. Hvert panoramabillede sætter fokus på potentielle sociale og kulturelle magtbalancer. Oplevelsen af tid i panoramaet og forventninger set ud fra klicheer og sociale konventioner skaber narrationen og dramaet og giver dermed plads til beskuerens fortolkninger af scenariet, en filmisk tid og fillmisk narration antydes. Skæve hændelser med inspiration i ordsprog og vendinger skaber antydningen af en mærkelig verden, da de visualiseres ud fra ordenes egentlige betydning og ikke som de skal forstås.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.
