Ken Loach har begået en slags "Det' bare mænd" med skotsk højlandswhisky. Filmens hovedfigurer er en lille gruppe socialt udfordrede døgenigte og småforbrydere, der mødes til samfundstjeneste. Der skal både betales tilbage til samfundet og støbes fundamenter til en mere ansvarlig fremtidig livsførelse. Det gælder ikke mindst for ballademageren Robbie, der venter barn med sin kæreste, Leonie, men som til stadighed får bøllebank af sin svigerfamilie. Der er virkelig noget at arbejde med, men under socialarbejderen Harrys beskyttende vinger vækkes Robbies skjulte talent for whiskyfremstilling - og mulig vej ud af den sociale deroute.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.