enda
Film

Den tapre Prins Ivandoes heroiske færd

Tv-serieBørnefilm, Animation

Den Tapre Prins Ivandoes Heroiske Færd fortæller historien om en ung buk på sit livs største eventyr. Ivandoe er skovens unge prins. En dag vil han skulle tage over efter sin far, Den Mægtige Kronhjort, og regere som konge. Men den dag er langt ude i fremtiden...
Ivandoe er velsignet med en vældig stor portion selvtillid og ved, at han, rent faktisk, er den modigste, smukkeste og mest noble krigerprins, der nogensinde har levet! I virkeligheden er han dog en sød, buttet og klodset ung buk med en begrænset fysisk kunnen.
For at gøre Ivandoe lidt hårdere og forberede ham på sin fremtidige skæbne, sender hans forældre ham ud på en episk færd. Han skal rejse på tværs af kongeriget til Ørnebjerget og vende tilbage med den frygtede Ørnekonges magiske Gyldne Fjer. Først da vil han have bevist sit værd som aftager til tronen.
Med på hans rejse har Ivandoe den lille, men vakse, fugl Bert. Bert er Prins Ivandoes dedikerede væbner såvel som hans bedste (og eneste) ven. Sammen drager de ud på deres livs eventyr, gennem den magiske Nisseskov, den mørke Troldeskov og den dystre Mystikkens Sø. Undervejs møder de både nogle næsvise nisser, en hæslig søprinsesse, og et talende bjerg.
Prins Ivandoes selvbillede og overmod får ham ofte ud i problemer, og så er det for det meste op til Bert at få dem reddet ud af det hele igen. Ivandoe selvoptagethed betyder også at han er fuldstændig ude af stand til at lære af sine fejl.

Hver episode fokuserer på en bizar situation, eller bedragerisk forhindring, som Ivandoe og Bert må overvinde for at kunne fortsætte deres færd mod Ørnebjerget.
Serien følger Ivandoes rejse fra sit hjemlige kongerige til Ørnebjerget, og dokumenterer hans indre rejse fra at være en ung naiv hjorteprins til at være… tja, en lidt ældre naiv hjorteprins.
Grundoplysninger Credits
Original titel Den tapre Prins Ivandoes heroiske færd
Dansk titel Den tapre Prins Ivandoes heroiske færd
International titel The Heroic Quest of the Valiant Prince Ivandoe
Instruktør Christian Bøving-Andersen, Eva Lee Wallberg
Manuskript Eva Lee Wallberg, Christian Bøving-Andersen
Producent Charlotte de La Gournerie, Petter Lindblad
Klipper Bo Juul, Anthony Hull
Lyd Thomas Arent, Thomas Arent
Scenograf Birk von Brockdorff Pedersen
Medvirkende Laus Høybye, Emil Blak Olsen, Pelle Emil Hebsgaard
Produktionsland Danmark
Kommentar Serie i 10 afsnit
Download PDF

Selskaber

Produktionsselskab Sun Creature Studio IVS
Med støtte fra Public Service Puljen

Instruktion

Instruktion Christian Bøving-Andersen
Instruktion Eva Lee Wallberg

Manus

Manuskriptforfatter Eva Lee Wallberg
Manuskriptforfatter Christian Bøving-Andersen

Produktion

Producer Charlotte de La Gournerie
Producer Petter Lindblad

Klip

Klipper Bo Juul
Klipper Anthony Hull

Produktionsdesign

Art director Birk von Brockdorff Pedersen
Produktionsdesigner Birk von Brockdorff Pedersen

Lyd

Tonemester Thomas Arent
Lyddesigner Thomas Arent

Medvirkende

Prins Ivandoe Laus Høybye
Bert Emil Blak Olsen
Frømand Pelle Emil Hebsgaard

Download PDF