En mor anklager politiet for at have slået hendes søn ihjel efter en banal anholdelse. Hun mener, at både politiet, anklagemyndigheden og rigsadvokaten misbruger deres magt og skjuler beviser i sagen. Når politiet mistænkes for at overtræde loven, så er det anklagemyndigheden og politiet selv, der skal undersøge sagen. Det har i en række tilfælde fået alvorlige konsekvenser for retssikkerheden. En del tyder på, at den 21-årige Jens Arne Ørskov døde, fordi han lå lejret på maven med håndjern på ryggen, mens to betjente samtidig holdt ham nede. En redegørelse fra statsadvokaten i Ålborg peger på dette, men den frikender imidlertid betjentene, fordi myndighederne samtidig peger på en anden dødsårsag som mere sandsynlig. Moderen Jonna Ørskov har i mere end halvandet år kæmpet med myndighederne for at få sagsakterne udleveret for at finde ud af, hvad der skete den fatale sommeraften på rastepladsen. Indgår som den første film i serien Magtens Billeder med temaet Politiet.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priserMaterialer
Dansk titel
Statsmagt under anklage
Original titel
Statsmagt under anklage
Andre titler
Magtens billeder 4, Under anklage
Emneord
Ørskov, Jens Arne, Politivold, Vold, Magtanvendelse, Politi, Retssager, Danmark, 2000-2009
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.