enda
Person

Bent Barfod

(1920 – 2007)

Tegner, instruktør, manuskriptforfatter, klipper, producent. Født 30/5 1920, død 9/10 2007 – 87 år gammel.

Bent Holger Barfod er en af dansk tegnefilms pionerer. Gennem en karriere på henved 50 år satte han sit præg på animerede reklamefilm, eksperimentalfilm og kortfilm.

Som ung begyndte han at uddanne sig som landmand, men det holdt kun et år. Han blev nemlig optaget på Kunsthåndværkerskolen som reklametegner, hvor han blev færdig i 1942. Herefter arbejdede han som tegner ved aviser som Politiken og Nationaltidende, for Svikmøllen og i dekorationsafdelingen hos flere københavnske stormagasiner.

I 1947 begyndte Bent Barfod at nærme sig filmen, angiveligt fordi en længere strejke blandt avisernes typografer forhindrede ham i at tjene penge ad den vej. Han blev ansat som scenograf på ’Penge som græs’ hos Nordisk Film og fortsatte herefter med at lave diverse reklame-, trick- og animationsfilm og en del tegnede indslag i dokumentarfilm som ’Spar på vandet’ (1949) og ’Den strømlinede gris’ (1951). Ved siden af filmarbejdet ernærede han sig som teatermaler og teaterscenograf bl.a. ved ABC-Teatret og Cirkusrevyen.

Efter ide af Carl Th. Dreyer lavede Bent Barfod i 1956 filmen ’Noget om Norden’, den første film, som hans nyoprettede selskab Bent Barfod Film producerede. Han skrev selv manuskriptet, instruerede, tegnede, fotograferede og klippede filmen. Den humoristiske film handler om det nordiske samarbejde, vores forskelle og ligheder.

I sit firma ansatte Barfod hurtigt en række assistenter til animationsdelen, men også deciderede elever, bl.a. Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. Det var i begyndelsen af 1960’erne. I denne periode begyndte omverdenen at få øjnene op for Bent Barfods talent, og hans film blev stærkt repræsenteret på diverse festivaler. ’Forårs-Fredrik’ (1958) fik verdenspremiere på Berlinalen, ’Ballet-ballade’ (1962) blev vist på Cannes filmfestivalen og ’ABC-bogstavleg i Afrika’ (1964) vandt en sølvlmedalje på Venedig filmfestivalen i kategorien uddannelsesfilm for børn. I det hele taget modtog han imponerende mange internationale filmpriser på festivaler rundt om i verden.

Op gennem 1960’erne og 1970’erne fortsatte Bent Barfod med at eksperimentere ved siden af de mere konventionelle opgaver som reklamefilm (for bl.a. Haribo, Kleenex og Esso) og titelsekvenser til spillefilm som ’Slå først Frede’ (1965) og ’Jeg er sgu min egen!’ (1967). Han instruerede bl.a. ’Vanddråben’ (1969) og balletfilmene: ’Mixed-double’ (1970) og ’Orfeus og Julie’ (1970), den sidstnævnte med musik af Niels Viggo Bentzon, som var komponist til flere af Barfods film. Han lavede også en del film for Danmarks Radio, fx ’Forstyr ikke mine cirkler’ (1966) med Jørgen Ryg i hovedrollen.
Bent Barfod arbejdede ikke kun med danske film. Han var internationalt orienteret og havde opgaver rundt om i Europa, USA og Asien. Han er blevet kaldt den danske Disney, men selv var han ikke fan af amerikanerens måde at lave film på. Langt mere var han inspireret af østeuropæiske tegnefilm. En af hans specialiteter var at mikse animation med realfilm og musik.

Medstifter af Sammenslutningen af danske filminstruktører i 1956.

En del af Bent Barfods film kan ses på www.danmarkpaafilm.dk

Særsamling findes på Filminstituttets Bibliotek.
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Bent Barfod på video 1996 Instruktion, Produktion DK/Kort fiktion
Malta 1989 Instruktion, Manus, Klip DK/Dokumentarfilm
Dynamic Denmark 1987 Special effects DK/Dokumentarfilm
Hvem kom først - hønen eller ægget 1984 Instruktion, Speaker, Manus, Klip, Animation DK/Eksperimentalfilm
Thors hammer 1983 Instruktion, Produktion, Klip DK/Kort fiktion
Otto er et næsehorn 1983 Optiske effekter DK/Spillefilm
Midt i en overgang 1980 Instruktion, Manus, Klip DK/Dokumentarfilm
At være eller la' være 1979 Instruktion, Manus, Animation DK/Eksperimentalfilm
Pigen og stenen 1977 Instruktion, Manus, Foto, Klip, Producer DK/Eksperimentalfilm
Klip det ud i pap 1977 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
Livet hænger i en strop 1976 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Mennesker imellem 1975 Instruktion, Manus, Klip, Tegninger DK/Eksperimentalfilm
Solen er rød 1972 Instruktion, Animation, Kommentarer DK/Eksperimentalfilm
Barfod-Ballade 1972 Instruktion, Medvirkende Tv-dokumentar
Afbetaling 1972 Instruktion, Klip, Animation DK/Dokumentarfilm
Rum 1972 Producent DK/Dokumentarfilm
Orfeus og Julie 1970 Instruktion, Manus, Klip DK/Eksperimentalfilm
Mixed double 1970 Instruktion, Manus, Klip DK/Eksperimentalfilm
Konen med æggene 1970 Manus, Animation DK/Kort fiktion
Vanddråben 1969 Instruktion, Manus, Animation DK/Eksperimentalfilm
The Saints 1968 Instruktion, Manus, Klip, Animation DK/Eksperimentalfilm
Psychedille 1968 Instruktion, Manus, Producent DK/Eksperimentalfilm
Solen går ned 1968 Instruktion, Manus, Klip DK/Eksperimentalfilm
Det var en lørdag aften 1968 Titeldesign DK/Spillefilm
Grænsebyen Flensborg 1968 Trickeffekter DK/Dokumentarfilm
K for klods 1967 Instruktion, Manus, Animation DK/Eksperimentalfilm
Drengen der gik ud i verden for at finde en løve at lege med 1967 Instruktion, Manus, Animation DK/Kort fiktion
Cellens fysiologi 1967 Animation DK/Dokumentarfilm
Elsk... din næste 1967 Titeldesign DK/Spillefilm
Forstyr ikke mine cirkler 1966 Instruktion, Manus, Animation DK/Eksperimentalfilm
Er det så svært? 1965 Animation DK/Dokumentarfilm
Slå først Frede 1965 Titeldesign DK/Spillefilm
Med lov skal bro bygges 1964 Instruktion, Manus, Animation DK/Dokumentarfilm
ABC - staveleg i Afrika 1964 Instruktion, Manus, Klip, Animation DK/Kort fiktion
Storby i støbeske 1963 Animation DK/Dokumentarfilm
Ballet ballade 1962 Instruktion, Manus, Animation DK/Eksperimentalfilm
Valg 1962 Animation DK/Dokumentarfilm
Historien om en krone 1962 Animation DK/Dokumentarfilm
Hjælp os 1961 Instruktion, Manuskript DK/Dokumentarfilm
Boogie Woogie 1961 Instruktion, Manus, Produktion, Animation DK/Reklamefilm
Panik i paradis 1960 Special effect, Special effects DK/Spillefilm
Forårs-Fredrik 1958 Instruktion, Manus, Animation DK/Kort fiktion
Den røde røver 1958 Foto DK/Dokumentarfilm
Vi som går mælkevejen 1958 Animation DK/Dokumentarfilm
What makes them run? 1958 Animation DK/Dokumentarfilm
Statisk elektricitet 1958 Animation DK/Dokumentarfilm
Træk vejret - en film om lungerne 1958 Animation DK/Dokumentarfilm
Hvad er elektricitet? 1957 Animation DK/Dokumentarfilm
Noget om Norden 1956 Instruktion, Manus, Foto, Klip DK/Dokumentarfilm
Nye venner 1956 Animation DK/Kort fiktion
Kostens 6 grundpiller 1955 Animation DK/Dokumentarfilm
Jorden rundt på 80 minutter 1955 Tegninger DK/Dokumentarfilm
Byen vi bor i 1955 Tegninger DK/Dokumentarfilm
Danske kyster 1954 Animation DK/Dokumentarfilm
Slottefiskeriet ved Kronborg 1954 Animation DK/Dokumentarfilm
Terner 1954 Tegninger DK/Dokumentarfilm
En ny og sørgelig Vise 1953 Instruktion, Manus, Animation DK/Kort fiktion
Rising and Walking 1952 Animation DK/Dokumentarfilm
Mange skove små 1952 Animation, Tegninger, Model DK/Dokumentarfilm
The Pattern of Co-Operation 1952 Grafik (diagrammer) DK/Dokumentarfilm
Byg om vinteren 1952 Tegninger DK/Dokumentarfilm
Signalet 1951 Animation DK/Dokumentarfilm
Civilforsvaret 1951 Statist DK/Dokumentarfilm
De frivillige sønderjyske brandværn 1951 Animation, Tegninger DK/Dokumentarfilm
24.000.000.000.000 1951 Tegninger DK/Dokumentarfilm
Den strømlinede gris 1951 Design DK/Dokumentarfilm
Sikkerhed i luften 1949 Tegninger DK/Dokumentarfilm
Spar på vandet 1949 Tegninger DK/Dokumentarfilm
Penge som Græs 1948 Produktionsdesign DK/Spillefilm