Lars Simonsen

Skuespiller. Født 19/9 1963.

Uddannet på Aarhus Teaters skuespillerskole 1986-90.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han debuterede med en af den slags perfekte præstationer, der kan kaste en skygge over hele den efterfølgende karriere. Lars Simonsen har revet sig fri af skyggen, men ikke uden besvær.

Hans følsomme teenager Erik, der i "Tro, håb og kærlighed" (1984) undertrykkes af Bent Mejdings forløjede far, har en knuget intensitet og et kejtet kropssprog, der giver smerten rørende sårbart nærvær. At Simonsen var næsten fire år for gammel til rollen blev rigeligt opvejet af hans drømmeriske og mærkeligt hudløse drengeudstråling.

Rollen som sensitiv yngling kunne han udfylde til fuldkommenhed, og efter en minirolle som gymnasieelev i "Den kroniske uskyld" (1985) er han genert søn i komedien "Når engle elsker" (1985) og endnu engang kuet søn hos Bille August i "Pelle Erobreren" (1986), hvor det er Buster Larsen, der destruerer hans unge kærlighed.

Nu var det på høje tid at komme ud af båsen som følsomt offer. Han gik fire år på Aarhus Teaters skuespillerskole og ses næste gang i en større birolle som digterspiren Keld i Morten Henriksens Besættelsesfilm "De nøgne træer" (1991). En god præstation, men igen en rørende fremstilling af et offer - den unge taber i kærlighed, der går ind i modstandsbevægelsen med personlig ulykke som hovedmotiv.

Et stort spring fremad mod mere modne figurer er hans kærlighedsbesatte præst Poul i Nils Malmros' historiske Færø-drama "Barbara" (1997), hvor han med sit blå, smertehærgede blik og et stramt drag om munden viser en sjælden evne til at overbevise om sin figurs åndelige konflikter og sjælelige dybde. Men som figuren er lagt op, slipper han ikke fri af en vis enstonighed i det lidelsesfulde.

Desværre låser Simonsen sig til en vis grad fast i det forpinte i sine to næste præstationer - som den idealiserede galning i Torben Skjødt Jensens "Manden som ikke ville dø" (1999) og som Julianes sindsnedbrudte, voldelige ægtemand i Jane Aamund-filmen "Klinkevals" (1999). Begge film med haltende personinstruktion, hvad der også præger Simonsens spil. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]