Fag
Mediefag, dansk.
Om filmene
1960erne og 70erne var en tid, hvor man eksperimenterende med køns- og familieformer, stoffer, pædagogik og styreformer. Og det var en tid, hvor man fik nyt globalt udsyn. Disse tendenser afspejler sig tydeligt i en række eksperimentalfilm fra perioden. I ovennævnte eksperimentalfilm opløses form og indhold fra de traditionelle filmiske fortællemåder, og en ny letvægtsteknologi gør det muligt at komme rundt med kameraet, hvor det ikke har været før. Opgøret med den traditionelle kvinderolle og fokus på kvindens seksualitet, ser vi i film som 'Tornerose var et vakkert barn' (1971) og 'Kvindefestival '74' (1974). I førstnævnte montage klippes der eksempelvis provokerende mellem to kvinder, som taler om orgasmer, en mor, der ammer en 6-8-årig dreng ved sit bryst og et nærbillede af en kvindes kønsdele, mens hun med hånden kærtegner sig selv. Herefter interviewes også en overklassefrue i pels og undertøj om sit forhold til sine mange elskere. Vi får altså her præsenteret billeder og lyd af en kvinde, som nyder at amme en stor dreng, en kvinde med lyst til mange forskellige seksualpartnere samt onani og nøgenbilleder, som ikke er pornografisk orienterede mod et mandligt blik.
I 'Kvindefestival 74' benytter instruktøren, Janne Giese, kameraet som direkte kønsdiskriminerende, til kvindens fordel vel at mærke. I et interview med en kvinde og hendes mand, hvor manden pligtskyldigt svarer på spørgsmål, zoomes der ind i et nærbillede på kvindens ansigt, mens hun i smug griner af mandens svar.
I den mere kønsneutrale afdeling finder vi 'Krag-filmen' (1969), som i højere grad har autoritetsopgøret i fokus. Daværende socialdemokratiske statsminister Otto Krag er gået med til at lade sig interviewe i en blomstrende have i sommer-solskinnet af ABCinemas kollektivet (en samling af filminstruktører, herunder Jørgen Leth). Dette er klippet sammen i en usammenhængende montage, hvor samme udsagn gentages af Krag: “Det er sjovt med disse sommerspørgsmål”. Det giver en interessant spænding, at de illustrerer landets ultimative magtoverhoved gennem en totalt antiautoritær sammenklipning af interviewet i fræk og abrupt struktur. Disse kønsbevidste og antiautoritære eksperimentalfilm giver altså os tilskuere et unikt indblik i 70’ernes tidstypiske tendenser - både inden for film og i samfundet.
Mediefag
Man kan lave et interessant mediefagligt forløb under titlen ’Eksperimentalfilm’. Det kan eksempelvis tage udgangspunkt i problemformuleringen: Hvorfor opstår bølger af eksperimentalfilm på bestemte tidspunkter i historien, og hvordan påvirker de mainstream-filmene fremover? Man kan, med DFIs samling af eksperimenterende dokumentarfilm, foretage et tidsligt nedslag i 70ernes danske eksperimentalfilm og perspektivere dette til såkaldte mainstreamfilm-fortællemåder.
Ved hjælp af shot-to-shot analysen samt dramaturgi- og genreanalyse vil man med interessant udbytte kunne analysere og sammenligne hhv. klassisk filmsprog og brud derpå. Et sådan forløb kan føre frem til en behandling af den franske nybølge, som netop også eksperimenterede med form og indhold i samme tidsperiode - men blot med fiktionsfilmen (omkring 1960). Man kunne i den sammenhæng stifte bekendtskab med franske instruktører fra perioden; Truffaut, Godard, Chabrol, Rohmer m.fl., samt det afgørende tidsskrift for perioden Cahiers du Cinema og auteuranalysen.
Dansk
I danskfagets mediedel kan man også inddrage eksperimentalfilmene som anvist i mediefagsdelen. En interessant udbygning vil i denne sammenhæng være, at sammenholde eksperimentalfilmene med litterære tendenser fra perioden ved at læse eksperimenterende litteratur fra den franske samtidige litterære tendens, Noveau Roman. Ligesom eksperimentalfilmene, gør Nouveau Roman op med eksisterende traditionelle fortælleformer. Observerende, næsten filmiske, detaljer er en del af stilen. Fx i Alain Robbe Grillets roman 'La Jalousie', 1957.
Tværfagligt
I et tværfagligt AT-samarbejde med samfundsfag eller historie, kan man desuden undersøge den politiske og kulturelle kontekst for de eksperimenterende film. Herunder deres produktionsforhold, den kollektive moral og tilfældigheden i klippene, som alt sammen peger ud i samfundets oprørske og revolutionære tendenser.
Litteratur og links
'Tornerose var et vakkert barn'. Dokumentarfilm, 1971
Instruktører: Jytte Rex og Kirsten Justesen
Produktionsselskab: Workshoppen
20 min., farve, tone
'Kvindefestival '74'. Dokumentarfilm, 1974
Instruktør: Janne Giese
Produktion: Workshoppen
30 min., farve, tone
'Krag-filmen'. Eksperimentalfilm, 1969
Instruktører: ABCinema
Produktionsselskab: ABCinema
18 min., farve, tone
'Indeni'. Eksperimentalfilm, 1973
Instruktør: Ole John
Produktionsselskab: Ole John Film
17 min., farve, tone
'Konspiration'. Eksperimentalfilm, 1971
Instruktør og producent: Allan de Waal, tekst af Peter Laugesen
13 min., s/h, tone
'Åndeløs' ('A bout de souffle'), spillefilm, 1960
Instruktør: Jean Luc Godard
90 min s/h, tone
Litteratur
Conrad, Karin (1991): 'Drengedrømme – Nils Malmros, en auteur', Amanda
Katz, Per (2006): 'Fransk Nybølge' (s. 128-) og “Eksperimenter” (s.188-) i Fokus, Gyldendal
Ørum, Tania (2012): 'Film fra Oprørets Tid', DFI
Dette materiale er skrevet af Christine Boas Dabelsteen, lærer i dansk og mediefag på Nørre Gymnasium
