Dansk dokumentarfilm begyndte i 1950’erne at interessere sig for fremmede kulturer – stammefolk, buskmænd, mellemøstlige kulturer. Disse fremmede verdener og mennesker blev underkastet et antropologisk blik og en retorik, som i dag er både komisk og tankevækkende. I 1970’ernes danske eksperimentalfilm blev filmmediets såvel som samfundets konventioner udfordret – som en afspejling af roller og normer i opbrud.
