I Cambodia kæmper store internationale og lokale bryggerier om at vinde krigen om det hurtigt voksende ølmarked. Gennem aggressiv markedsføring, unge ‘ølpiger’ og løfter om pengepræmier opfordres den…
I Cambodia kæmper store internationale og lokale bryggerier om at vinde krigen om det hurtigt voksende ølmarked. Gennem aggressiv markedsføring, unge ‘ølpiger’ og løfter om pengepræmier opfordres den fattige befolkning til at drikke mere og mere alkohol - og nogle gange til de dør af det. Laurits Nansens film kaster kritisk lys over en situation, som de færreste overhovedet havde hørt om. Her møder vi en ensom aktivist, der vover at stå op mod ølindustrien i et af verdens mest korrupte lande og kæmper en ulige kamp for at indføre en national alkohollov. Han har set sit land bevæge sig mod demokratiet i de optimistiske 1990’ere, for siden at glide tilbage mod diktatur. En risiko, som den neo-koloniale alkohol-kapitalisme ikke ligefrem hjælper med at sætte en stopper for. Men samtidig møder vi helt almindelige cambodjanere, der som ølsælgere, sangere og ølpiger drømmer om, at ølindustrien kan blive deres vej til et andet og bedre liv.
Instruktør: Laurits Nansen
Danmark, Sverige, Frankrig, 2026
, 80 min.
Tilladt for børn over 15 år