Den unge aktivist Michael Greenberg er grundlægger og leder af klimabevægelsen Climate Defiance, og igennem ham får vi et unikt indblik i nutidig klimamodstand i konstant bevægelse. Med inspiration…
Den unge aktivist Michael Greenberg er grundlægger og leder af klimabevægelsen Climate Defiance, og igennem ham får vi et unikt indblik i nutidig klimamodstand i konstant bevægelse. Med inspiration fra Gandhi, USA’s borgerrettighedsbevægelse og ACT UP kalder han til civil ulydighed mod de kræfter, der er ved at ødelægge planeten, og vi møder et broget, idealistisk fællesskab, der improviserer, fejler, sadler om og fortsætter, drevet af en urokkelig vilje og en enorm energi. Med andre ord, et magnetisk centrum for en film om vor tids nok største udfordring. Instruktørparret Emma Wall & Betsy Hershey følger Greenberg og hans med-aktivister i deres aktioner, deres kriser og deres gennembrud. De er fælles om desperationen over den apatiske indstilling til klimaet, men det betyder ikke, at de enige om alt. Med deres ikke-voldelige aktioner ryster de samfundet vågent og skaber virale bølger på de sociale medier. Og i ‘Just Look Up’ sker det til musikalsk brændstof af Chappell Roan, Doechii og Billie Eilish - stemmer, der ligesom Greenberg selv taler på vegne af en generation, der vil have forandring nu.
Instruktør: Emma Wall, Betsy Hershey
USA, Danmark, 2026
, 94 min.
Tilladt for børn over 15 år