Håndens arbejde, sæsonernes skiften, livets gang. Her er en filmoplevelse, hvor de elementære ting får den opmærksomhed, der gør en lille historie til en episk fortælling. Højt oppe i Montenegros…
Håndens arbejde, sæsonernes skiften, livets gang. Her er en filmoplevelse, hvor de elementære ting får den opmærksomhed, der gør en lille historie til en episk fortælling. Højt oppe i Montenegros bjerge bor den 13-årige Nada med den voksne Gara, som man længe tror er hendes mor. De lever af og med deres køer, som sendes på græs når tiden er inde. Men under den tidsløse idyl ulmer farerne. Der går rygter om ulve. De lokale myndigheder planlægger at inddrage området som en træningslejr for NATO. Og så bliver Nadas far snart løsladt fra fængslet for en frygtelig forbrydelse - og Gara er bange for, at han vil lede efter dem når først han er på fri fod. Instruktørparret Biljana Tutorov og Petar Glomazic vandt dokumentarprisen på årets Sundance Film Festival for en lyrisk film med en kraftig understrøm af lurende alvor. Nada og Gara er uforglemmelige, og med deres store kærlighed til deres dyr og omgivelser står de i stille modsætning til verdens vold og magt.
Instruktør: Biljana Tutorov, Petar Glomazic
Spanien, Frankrig, Montenegro, Slovenien, Kroatien, 2026
, 105 min.
Tilladt for børn over 15 år