Tænk sig, at der er folk, der har oplevet hele det 20. århundrede fra start til slut. Og at rekorden for at leve længst er hele 122 år - en ære, der i øvrigt tilfalder franske Jeanne Calment. Hun er…
Tænk sig, at der er folk, der har oplevet hele det 20. århundrede fra start til slut. Og at rekorden for at leve længst er hele 122 år - en ære, der i øvrigt tilfalder franske Jeanne Calment. Hun er blandt de skæbner vi møder i Sam Greens dybt sympatiske nye film, som er dedikeret til den helt særlige klub af mennesker, der har levet længst i verden. Problemet er bare, at hvis man slår op i Guinness’ Rekordbog for at finde ud, hvem verdens ældste person er for tiden, så skal man sjældent vente længe, før titlen har skiftet hænder. Green opsøger dem én efter én, og har meget passende brugt 10 år på sin essayistiske film, og det kan mærkes på den gode måde. Undervejs når han selv at se både dødeligheden og livet selv dybt i øjnene. Med humor, menneskelig varme og en let knivspids melankoli har han skabt en varm og underfundig film om den mærkelige tid vi har her på Jorden.
Instruktør: Sam Green
USA, 2026
, 87 min.
Tilladt for børn over 15 år