FILM I DENNE KORTFILMPAKKE:
‘Our Flag’ (Johannes Müller, Grønland, 2025, 51 min.)
‘Our Flag’ fortæller historien om Grønlands ikoniske flag og dets skaber, den grønlandske kunstner Thue Christiansen. I 1985 designede han det enkle og smukke motiv af en rød sol, der stiger op over havet. Flagets grønlandske navn er ‘Erfalasorput’, som betyder ‘vores flag’. Fortællingen om flaget er en historie om et symbol på identitet, stolthed og et sammenhold med dybe kulturelle og åndelige rødder. Og så er det en fascinerende fortælling i sin egen ret at høre om Christiansens kunstneriske arbejde og om udfordringerne og de historiske milepæle undervejs. Den grønlandske filmskaber Johannes Müller fletter fortællingen sammen gennem personlige minder, samtaler og arkivmateriale. ‘Our Flag’ viser, hvordan et enkelt emblem kan bære en hel nations håb, modstandsdygtighed og historie.
‘Tamatta Ataqatigiippugut – We Are All Connected’ (Arina Kleist, Grønland, 2025, 18 min.)
Folk har glemt at ære naturen. I stedet er profit kongen, og vi vil alle bare have mere og mere. Den grønlandske kunstner Arina er fast besluttet på at lære sine børn at ære havgudinden Sassuma Arnaa og beskytte havet, da det giver liv, men også kan tage liv. Filmværket ‘Tamatta Ataqatigiippugut - We Are All Connected’ er en billedskøn og lyrisk kærlighedserklæring til en verden, der er større end os selv. Og en påmindelse om at respektere de naturkræfter, der sætter rammen om vores liv.
, 69 min.
Tilladt for børn over 15 år