Hvad vil det sige at leve som kvinde i et land, hvor abort er forbudt uden undtagelse? Gennem intime vidnesbyrd og i enkle og nærmest malerisk smukke portrætter fortæller en række kvinder i Den…
Hvad vil det sige at leve som kvinde i et land, hvor abort er forbudt uden undtagelse? Gennem intime vidnesbyrd og i enkle og nærmest malerisk smukke portrætter fortæller en række kvinder i Den Dominikanske Republik om deres erfaringer med tvungent moderskab og illegale aborter. Landet har en af verdens mest restriktive lovgivninger, hvor abort er totalforbudt - selv i tilfælde af voldtægt, incest eller fare for moderens liv. For hver af kvindernes modige, personlige fortællinger forstår man, hvor langt konsekvenserne af landets kropspolitik rækker. Mens landets politikere debatterer et nyt lovforslag til straffeloven, der ikke er blevet opdateret siden 1884, dissekerer den unge filmskaber Paula Cury Meo de stigmatiserende barrierer, der tvinger unge piger til at risikere både deres liv og frihed i et samfund, hvor en uønsket graviditet kan føre til en livstidsdom.
Instruktør: Paula Cury Melo
Dominica, Tyskland, Mexico, 2026
, 70 min.
Tilladt for børn over 15 år