Abner Benaim er ikke bare Panamas mest markante filmstemme – han er en filmskaber med en mission. Med rødder i både dokumentar og fiktion mestrer han balancen mellem samfundskritik og rørende menneskeportrætter. Hans debutfilm 'Invasion' åbnede op for Panamas kollektive traumer og blev landets første Oscar-indstillede instruktør. Siden har han ikke set sig tilbage.
Denne gang kommer han selv til København og fortæller om 'Plaza Catedral', hvor tager han endnu et opgør med status quo og sætter fokus på voldens usynlige ofre i et samfund, hvor klasse ofte vejer tungere end menneskelighed.
Benaim laver ikke film for at underholde – han laver film for at forstyrre, engagere og ruske op i publikum. Og han gør det med stil.
Arrangementet foregår på engelsk, og samtaledelen varer 25 minutter.
Bemærk, at vi før og filmen inviterer vi til ægte latinamerikansk stemning på Filmtaget:
DANS, FEST OG FARVER 1. JUNI PÅ FILMTAGET
Vi åbner årets festival med et kulørt brag under åben himmel, når udvalgte dansegrupper den 1. juni kl. 16.00 tager forskud på Copenhagen Carnival (der finder sted i de københavnske gader 6.-8. juni).
Kl. 16.30 og 17.00 er der filmvisninger hhv. indendøre og i Himmelbio, og uanset hvad man foretrækker, er man velkommen til livemusik på Filmtaget (i Gothersgade-enden) kl. 19.30, når argentinske Munay spiller forrygende folkemusik.
Bortset fra filmvisningerne er der fri entré og ingen pladsreservation – bare kom!
Varm tak til Foreningerne Copenhagen Carnival, Somos Latinoamérica, Casa Latinoamericana, Colombia Viva - og til Den Argentinske Ambassade for at byde på et glas vin til de to visninger i Himmelbio.
Læs mere om de enkelte film andetsteds på cinemateket.dk
PROGRAM FOR DAGEN:
16:00 Karneval på Filmtaget: Dansegrupper optræder (fri entré)
16.30 Film + instruktør-Q&A: 'Plaza Catedral' (Panama) i Asta Bio
17.00 Film: 'The Blue Star' (Argentina) i Himmelbio m. vin
19:30 Argentinsk koncert på Filmtaget: Munay (fri entré)
20.00 Film: 'The Blue Star' (Argentina) i Himmelbio m. vin
MERE OM MUNAY: Den argentinske folkemusikgruppe Munay har som formål at formidle Argentinas rige folkemusiktradition gennem både musik og dans. Gruppen inviterer publikum på en sanselig rejse dybt ind i hjertet af den argentinske folkesjæl - se www.facebook.com/folk.munay
MERE OM COPENHAGEN CARNIVAL: Den store årlige begivenhed finder sted i de københavnske gader 6.-8. juni 2025 – se www.facebook.com/copenhagencarnivalofficial
MERE OM SONAMOS LATINOAMÉRICA: Den internationale musikfestival finder sted 25.–28. september - se www.facebook.com/sonamoscph
Instruktør: Abner Benaim
"En film der flår i dit moralske kompas og efterlader dig rystet – 'Plaza Catedral' er ikke bare Panamas samvittighed, den er latinamerikansk filmkunst, når den er mest kompromisløs."
Sådan skrev det anerkendte filmblad Variety om den film, der åbner årets Latinamerikanske Filmfestival,
I 'Plaza Catedral' møder vi Alicia, en privilegeret kvinde, der lever i frivillig isolation efter sin søns død. Hendes sterile tilværelse bliver forstyrret, da Chief, en 13-årig dreng fra Panamas barske gadevirkelighed, trænger sig ind i hendes liv. Da han en dag vælter blødende ind over hendes dørtrin, stilles hun over for det valg, hun aldrig fik mulighed for at tage som mor.
Filmen blander socialrealisme med psykologisk intensitet og stiller spørgsmålet: hvor langt rækker vores medfølelse, når den udfordres af frygt, fordomme og klasse?
Medvirkende: Ilse Salas, Fernando Xavier De Casta, Manolo Cardona, Marcos Bernal Lopez, Luan Sampo Valdés
Panama, Mexico, Colombia, 2021
DCP, 94 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år