"The Bling Ring" handler om en gruppe teenagere, der, besat af mode og berømmelse, begår indbrud hos en række berømtheder i Los Angeles. Teenagerne finder deres mål via sociale medier, og bryder så ind for at stjæle designertøj og mærkevarer. I en blanding af ungdommelig naivitet og et pres fra tidens fokus på berømthed og luksus, tager medlemmerne af "The Bling Ring" for sig af fristelser, som næsten enhver teenager ville finde svære at modstå. Men hvad der starter som ungdommelig sjov, kommer hurtigt ud af teenagernes kontrol og ender med en anderledes form for berømmelse end tiltænkt.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priserMaterialer
Dagmar, Palads, Grand, CinemaxX, Empire, Kinopalæet (Lyngby), Falkoner samt 6 biografer i provinsen
Vurdering
Tilladt for børn over 11 år
Begrundelse
Filmen har et overvejende roligt forløb. Den indeholder dog dramatiske scener med en gruppe unges destruktive udskejelser, samt en række ransagninger og anholdelser. I en scene ses et voldsomt bilsammenstød. I en anden scene leger en ung pige med en pistol og truer folk for sjov. Da filmens dramatiske scener er få og ikke voldelige, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn over 11 år.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.