”Hvad tænker bødlen på, når han går hjem om natten fra arbejde?”. Et værelse, forskellige tidspunkter, forskellige mennesker – og fem forskellige historier, hvor mennesker midt i deres intime gerninger bliver udstillet og ender med at dele dette øjeblik med dig. 'The Hangman at Home' er et visuelt digt i filmisk og interaktiv form. Et portræt, der antyder, at vi som mennesker er langt mere ens end forskellige, hvilket fører til, at vi sætter spørgsmålstegn ved vores eget ansvar og lydhørhed. Inspireret af Carl Sandburgs digt af samme navn, undersøges temaer som anerkendelse, tilskuerens rolle og tværmediel æstetik.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.