Historien, der fortælles af den 12 årige Thea, handler om en hvalekspedition, på udkig efter Grønlandshvaler. Ekspeditionen ser mange hvaler, men følger især en hval, de kalder Hvide Kæbe. Undervejs på rejsen får vi lært en masse om Grønlandshvaler; hvor gamle de bliver, hvor meget de vejer, deres lyde og deres sociale relationer.
Hvalerne har engang i fortiden set helt anderledes ud og levet på land, derfor trækker de, den dag i dag, vejret i vandoverfladen, ligesom vi gør. Og de er pattedyr, de føder unger, der dier hos deres mor, ligesom menneskebørn.
Da vi kommer helt tæt på hvalerne, får vi for alvor kontakt med dem, og finder ud af hvor meget de faktisk ligner os; de er kloge og legesyge, og de kæmpestore dyr svømmer forsigtigt rundt om os, uden at skade os, og, ser det ud til, er lige så nysgerrige for at undersøge hvem vi er, som vi er for at undersøge, hvem de er.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.