Tigrar tager os helt ind i kernen af elitefodbold i den sande historie om Martin Bengtsson – Sveriges mest lovende fodboldtalent siden Zlatan Ibrahimovic. Som 16-årig går hans livslange drøm i opfyldelse: Han bliver købt af den italienske topklub Inter Milan. Han indtræder i en verden, hvor indsats betyder alt, hvor lydighed og regler er indiskutable. Det er hans livs chance – men til hvilken pris? Mens han vænnes til en virkelighed, hvor alt og alle er til salg, får Martin svært ved at skelne opofrelse fra underkastelse, glæde fra smerte, ven fra fjende. Frataget alt, der minder om privatliv og integritet, skubbes han helt ud til kanten, indtil der til sidst ikke er nogen vej tilbage.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.