Zlatko Buric

Skuespiller. Født 13/5 1953 i det tidligere Jugoslavien. Kom til Danmark i 1981 og arbejdede i en periode som opvasker på Vesterbro.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han brød igennem i en birolle som narkobagmanden Milo i "Pusher" (1996), en sælsom blanding af snakkesalig hyggeonkel og brutal boss. Med sin klangfulde, dybe stemme og pudsigt markante accent er han et originalt eksemplar i filmens fauna af Vesterbro-kriminalitet.

Buric var på det tidspunkt en erfaren skuespiller med en avant-gardistisk jugoslavisk fortid, og præstationen i "Pusher" blev hurtigt springbræt til flere opgaver. Han er Janus Nabil Bakrawis forstokkede far i Ole Christian Madsens novellefilm "Sinans bryllup" (1997), ikke lige hans rolle-type; derpå taxachauffør i splatterfilmen "Nattens engel" (1998) og indehaver af en spiserestaurant i "Baby Doom" (1998). Han fortsætter hos Nicolas Winding Refn i "Bleeder" (1999), denne gang som en videobutiksbestyrer af den mere fredelige og faderlige art. Og hans umiskendelige røst lader sig høre som buschauffør i tegnefilmen "Hjælp, jeg er en fisk" (2000).

Men det er som chaufføren Meho i tv-serien "Taxa" (1997-98), at han har slået sit navn og sin dialekt fast for den store befolkning. Figuren folder sig interessevækkende ud i afsnit 7, hvor han hjælper en lille pige fra et alkoholiseret hjem - her rammer Buric med stor personlighedsudstråling en udkørt, erfaringsplettet idealisme. Han er på én gang den uhjælpeligt fremmede og den kritiske medvider til danskernes dårskaber. Men figuren udforskes ikke i dybden i seriens senere afsnit, og Buric må nøjes med spille på sin charmerende personlighed og pudsige udtale som et eksempel på en velintegreret indvandrer.

Sin humor og varme viser han senest i afgangsfilmen fra Den Danske Filmskole, "Woyzecks sidste symfoni" (2001). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]