Søren Pilmark

Skuespiller, entertainer. Født 16/10 1955.

Uddannet på Århus Teaters elevskole 1974-77 og ansat på teatret indtil 1980. Fra 1980 engageret til Det kgl. Teater. Har også haft roller på andre teatre, bl.a. Betty Nansen og Folketeatret, og spænder mellem så forskellige roller som Johannes i "Ordet" (Betty Nansen 1991) til Engineer i "Miss Saigon" (Østre Gasværk 1996).

Optrådte op gennem 80'erne sammen med Per Pallesen i et musikalsk show, der vandt Sølvrosen ved Montreux-festivalen i 1985 og indebar turnéer til bla. Østen og USA. I 1991 stiftede han acapella-gruppen Ørkenens Sønner med Henrik Kofoed, Asger Reher og Niels Olsen, som af flere omgange har optrådt med deres musikalske show på Bellevue Teatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med sit charmørsmil, sine spektakulært alsidige entainer-evner og et "formel-1 gén" (som Nikolaj Lie Kaas har sagt), der under arbejdet giver ham oceaner af vid og energi, kunne Søren Pilmark let være blevet for meget - en af disse underholdende krukker, der uophørligt spejler sig i deres egen vidunderlighed.
Som filmskuespiller fungerer han lige modsat - sober, præcis og med en høj grad af den troværdighed, han selv sætter som målestok for sin skuespillersucces. Han snarere underspiller end fremhæver maskuliniteten og overdoserer aldrig sin oplagte sans for komisk pointering. Hans talent og udseende har dog ikke ført til den kontinuèrlige filmkarriere, man kunne have håbet på. Pilmark har prioriteret anderledes og bl. a. satset på entertaineroptræden (med Per Pallesen) og krævende Shakespeareroller (Hamlet, Richard 3.). Først lidt inde i 1990'erne trådte Pilmark frem som en film- og tv-skuespiller af et format, der stod mål med evnerne.

Efter en minirolle som matros i kriminallystspillet "Kassen stemmer" (1976) typeplaceredes han i starten som overfladisk flot-fyr i f. eks. den ambitiøse feministiske tv-serie "Krigsdøtre" (1982) og den populære underholdningsserie "Een stor familie" (1982), hvor han er kontorets overlegne og selvglade 3B.
Det er i Bille Augusts smukke tv-film "Maj" fra samme år, at han i samspil med Mette Munk Plum viser sine oplagte evner som realistisk skuespiller. Han er hverdagspsykopaten, der med indtrængende ærligt blik fører hende bag lyset. Intet virker sandere end hans blå øjne, når de lyver.

Han blev stærkt eksponeret i tv-fiktion og underholdningsudsendelser i disse år, og det er måske grunden til, at dansk film holdt sig tilbage. I hvert fald blev det kun en typecasting i en birolle som arisk blond orlogskaptajn i udstyrsstykket "Peter von Scholten" (1987), en film, hvor ingen af de medvirkende brillerer.

Pilmark kom skidt fra start i 1990'erne med farce-floppet "Camping" (1990) og - endnu værre - tv-serien "Gøngehøvdingen" (1992) i 13 afsnit, hvor han spiller titelrollen uden den påkrævede panache. At han er en mere moderne og skeptisk type end mange måske har forventet, viser en sammenligning mellem hans flotte Arne Weel i "Kald mig Liva" (1992), der blot er kompetent, med hans fremragende indforståede præstation som den tøvende enlige far Benny i Eddie Thomas Petersens "Roser & Persille" (1993) - året efter udsendt som tv-serie under titel "Tango for tre" (1994). Bag Pilmarks lidt glatte facade ligger der en tvivlende, reflekterende 1990'er-mand, der føler sig usikkert frem i kærligheden.

Inden da har han fremvist et forrygende arsenal af komiske machomanerer som Djarnis-drengen, den tilstræbt smarte manager i Søren Faulis punk-satire "De skrigende halse" (1992), og han står for endnu et satirisk pletskud med sin komisk kyniske reservelæge Krogshøj i "Riget" (1994-97), en anløben, suverænt underspillet straight man over for Ernst-Hugo Järegaards vulkanske Dr. Helmer. Derimod kan han ikke stille meget op med et dumt postulat af en præsterolle i Carsten Rudolfs "Menneskedyret" (1995).

I Ole Roos' tv-film "Majoren" (1998) spiller han - solidt mere end nuanceret - titelrollen som den til Bosnien udsendte officer, der vender hjem til Danmark med en sæk fuld af krigstraumer, men snører den til med fatalt resultat. Først til allersidst krakelerer han. Han er det arrogante magtmenneske, ejendomsmægleren Mark, i tv-serien "Taxa" (1997-99), parat til meget for at beholde sin utro kone, Sofie Gråbøl - og totalt overbevisende, både når den hårde facade skal demonstreres og mere ydmyge, følsomme sider blotlægges. Også i "Anna" (2000) spiller han som titelpersonens kølige ægtemand på imposant magtudstråling.

Hans bydende machismo sættes derimod i herligt selvironisk lys i Anders Thomas Jensens "Blinkende lygter" (2000), hvor han finder en ny, halvt realistisk, halvt karikeret - og hele tiden morsom - komediestil som den 40-års-kriseramte bandeleder Thorkild, hvis professionelle fallit bliver hans held i uheld. Mere traditionel er hans politimand i splattergyseren "Kat" (2001). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Kirsten Jacobsen: Søren Louis Pilmark (2005).