Eksperimenter og oprør: 1965-1980

Tilbage til forside

 

Filmudvalget fra slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne repræsenterer tidens ungdomsoprør, kunstnernes eksperimenter med materialer og udtryk, kvindebevægelsen og politiseringen af dokumentarfilmene. Mange nød godt af Workshoppens frie produktionsmiljø, Kortfilmrådet støttede eksperimenterne økonomisk. Kunstneriske genrer krydsbefrugtede hinanden i grænsesøgende udtryk og blev dyrket i mere eller mindre officielle grupperinger som ABCinema og undergrundsmiljøer. Statens Filmcentral accepterede langt fra alle titlerne til distribution til undervisningsbrug, og filmene blev derfor kun set i et begrænset omfang. Denne periode udforskes i to artikler af henholdsvis mag.art. og ph.d. i filmvidenskab Carl Nørrested og cand.mag. i engelsk og dansk Tania Ørum, som du finder herunder.

Derudover kan du længere nede finde i alt 26 film om temaet "Den eksperimentelle scene og de kreative opbrud": 1960'ernes og 70'ernes udfordring af den kunstneriske ytringsfrihed. Langt de fleste af filmene kan ses via Filmstriben, to af dem - Mao: "Grib dagen, grib timen" (1972) og Arbejderkvinder i Grønland (1976) kan afspilles direkte på sitet.