Den andalusiske hund + Guldalderen

Den andalusiske hund + Guldalderen
Hvor ’Den andalusiske hund’ bevidst forsøger at undgå al logik i en mareridtsagtig sekvens af voldsomme billeder – herunder den berømte øjeopsprætning ved barberblad – lægger ’Guldalderen’ ikke skjul på, hvem der skydes på mål efter: Samfundet og den katolske kirkes undertrykkelse af seksualiteten, der gang på gang forpurrer et ungt pars forsøg på at forløse deres lidenskab. Begge film er hovedværker inden for den filmiske surrealisme.

Guldalderen

/L'âge d'or

Guldalderen
Instruktør: Luis Buñuel
Buñuels spillefilmsdebut står sammen med ’Den andalusiske hund’ som hovedværker i den tidlige filmiske surrealisme. Efter en dokumentarisk prolog om skorpioner skifter filmen fokus til et ungt pars gentagne forsøg på at føre deres gensidige begær ud i livet. Gang på gang forpurres deres projekt af kirken og samfundets hykleriske seksualitetsundertrykkelse. Drastiske midler må tages i brug, som fx når kvinden afreagerer ved at slubre på en statue af en religiøs figur.
Medvirkende: Gaston Modot, Lya Lys
Originaltitel: L'âge d'or
Frankrig, 1930
35mm, 61 min.
Svenske undertekster
Tilladt over 15 år

Den andalusiske hund

/Un chien andalou

Den andalusiske hund
Instruktør: Luis Buñuel
Et øje skæres op, myrer vrimler ud af hænder og drømmelogik – eller mangel på samme. Det første samarbejde med kunstneren Salvador Dalí affødte en mareridtsagtig sekvens af voldsomme freudianske billeder, hvor ethvert meningsskabende element bevidst blev klippet ud. Psykoanalysen skulle være den eneste mulige metode til at finde sans eller samling i værket. Filmen blev finansieret af Buñuels mor, klippet i hans køkken og tænkt som et frontalangreb på den franske intellektuelle elite, der til den unge Buñuels store skuffelse modtog filmen med kyshånd. I dag regnes værket med rette som en af historiens vigtigste kortfilm, der gav publikum en helt ny måde at se film på.
Medvirkende: Pierre Batcheff, Simone Mareuil, Jaime Miravilles, Luis Buñuel
Originaltitel: Un chien andalou
Frankrig, 1928
16mm, 17 min.
Danske mellemtekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Luis Buñuel

Luis Buñuel
Et barberblad mødte et øje og skrev filmhistorie, da den spanskfødte samfundsrevser Luis Buñuel (1900-83) debuterede med den sansebombarderende kortfilm ’Den andalusiske hund’. Filmen blev til i samarbejde med Salvador Dalí og satte skub i en 50 år lang instruktørkarriere, hvor Buñuel gang på gang optrevlede fortællekonventioner og gik i kødet på kirken og borgerskabets fine fornemmelser.

Med ’Den andalusiske hund’ blev Buñuel som den første filminstruktør budt officielt velkommen i André Bretons sammentømrede kreds af surrealister, og i 1930 spillefilmsdebuterede han med ’Guldalderen’. Broen til Dalí var brændt inden produktionens start, og Buñuels kommunistiske overbevisninger førte til, at han meldte sig ud af surrealistgruppen i 1932.

Efter flere årtier i USA, Spanien og Mexico, hvor Buñuel signerede hovedværker i nærmest hver en genre, vendte han i 1960’erne tilbage til Frankrig. Her blev han holdt til ilden af producenten Serge Silberman og den unge manuskriptforfatter Jean-Claude Carrière, med hvem han skabte en række fransksprogede hovedværker. Filmene fra denne periode rangerer i dag blandt Buñuels mest outrerede, formfuldendte og indflydelsesrige film.

Det surreelle forsvandt aldrig ud af Buñuels filmkunst, men det er især i hans sene periode, at værkerne svæver ubesværet i grænselandet mellem drøm og virkelighed. Absurditeten råder og giver anledning til både knastør komik, forbavselse og sønderrivende forfærdelse. Filmsprogets æstetik er nedbarberet til lange og rolige kameraindstillinger, hvor formen ikke stjæler opmærksomheden fra det forundrende og ofte forrykte indhold.

I Buñuels film er fortællingerne mere interesseret i narrative sidespring end nogen ligefrem struktur. Intet er helligt, tabuer er til for at blive brudt, og filmene er fulde af seksuel besættelse og frustration. Samfundet dissekeres, og derigennem udstilles den tomhed, der runger i det fine borgerskabs gemakker.

Serien præsenteres i samarbejde med Institut Français.

Niels Harpøth, programmedarbejder / Cinemateket
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

The Cakemaker / med efterfølgende Coffee&Cake i Asta Bar

17.02.2018Den unge bager Thomas indleder en affære med Oren, en gift israelsk mand på forretningsrejse i Berlin. Da Oren pludselig omkommer i en bilulykke, begiver Thomas sig på pilgrimsrejse til Jerusalem f...

Menashe

17.02.2018'Menashe' er en uortodoks amerikansk indie fra et ultra-ortodoks jødisk samfund midt i Brooklyn, hvor den nyslåede enkemand Menashe må kæmpe for retten til sin søn som enlig far. Ifølge enklavens m...

The Women’s Balcony

17.02.2018Under en uheldig bar mitzvah i en synagoge i Jerusalem styrter kvindernes balkon sammen, og både rabbineren og hans kone rammes hårdt af ulykken. Før synagogen kan renoveres, må menigheden se sig o...

Victor Young Perez / med introduktion

17.02.2018Messaoud Hai Victor "Young" Perez - en ung tunesisk-jødisk bokser - tager med sin bror til Frankrig for at bokse. I en alder af kun 20 år bliver Perez verdensmester i fluevægtboksning. Den nye verd...

Børnebiffen 4-6 år, februar

18.02.2018Herman bor i fredfyldt harmoni med sin tøjbamse inde i et stort træ. Men en dag dukker en uventet fremmed op. Herman smider den uønskede gæst på porten og ud i den farlige skov, men han fortryder h...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412