Månedens Film i januar: Western

/SANSELIGT PRÆRIEDRAMA PÅ TYSK

Som Månedens Film i januar blænder vi i samarbejde med CPH PIX op for det stærke tyske Cannes-drama ’Western’. Spilleperiode: 18.-28. januar.
Månedens Film i januar: Western

’Min far Toni Erdmann’-instruktøren Maren Ade har produceret, og der er mange lighedspunkter mellem sidste års overraskende filmhit (der solgte over 100.000 billetter i Danmark!) og Valeska Grisebachs både finurlige og skarpe ’Western’, der er Månedens Film i januar.

Begge film handler om viljestærke tyskere i konflikt med hinanden – på udebane i et Østeuropa, de ikke forstår. I ’Western’ er vi i en bulgarsk floddal, hvor et tysk byggesjak kommer buldrende med maskiner og macho-attitude. Kun én i gruppen, den midaldrende Meinhard med en broget fortid, sanser de lokale beboeres ønsker og behov, hvilket bringer ham på kant med kollegerne. Akkurat som Maren Ade har Valeska Grisebach et vidunderligt blik for de pinlige tavsheder, magtspillet mellem mennesker, tilnærmelsens klodsede tango. I den nye tyske film blomstrer relationer og åbner for smukke livshistorier, hvor vi allermindst venter det.

Med sine indsunkne kinder, buskede overskæg og benede krop ligner Meinhard Neumann, der spiller hovedpersonen i ’Western’, bestemt ikke nogen John Wayne, og filmen ligner ikke umiddelbart noget prærie-epos. Og alligevel er titlen helt på sin plads, for filmen leger elegant med western-genrens klassiske elementer: Her penetration af jomfrueligt land, flaghejsning og drama til hest, ’de civiliseredes’ kamp med lokalbefolkningen om vand og territorier.

I lighed med bl.a. amerikanske Kelly Reichardt (der lavede en radikal opdatering af western-genren med ’Meek’s Cutoff’ i 2010) er Valeska Grisebach mere rundet af socialrealisme end erobringsgejst. Men med ’Western’ lufter hun samtidig en optimistisk tilgang til globaliseringens muligheder: Mellem masser af uvidenhed, frygt og sprogforbistringer åbner hun sprækker af sanselighed og varme.

’Western’ er en ikke sukkeroverstrøet godbid, en ’Strudel-western’, der understreger, at den aktuelle tyske filmgeneration er værd at holde nøje øje med. Valeska Grisebachs film blev i Cannes vist i sidekonkurrencen Un Certain Regard, men havde sikkert været at finde i hovedkonkurrencen, hvis ikke den havde været diskvalificeret på grund af Maren Ades rolle som jurymedlem dér.

ANMELDERNE SKRIVER
'Stille, stærk og stemningsfuld', Weekendavisen
'Absolut seværdig', Information
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ 'En forbløffende helstøbt film. Et drama så spændende som en vaskeægte karakterbåret western. Nu altså bare på tysk og bulgarsk', Politiken
★★★★★ 'Aldeles vellykket', Kristeligt Dagblad
★★★★ 'Skildringen af mødet mellem kulturer forekommer meget præcis og uhyre relevant', CPH Culture
★★★★★ ''Western' er en flabet titel og en fræk genreleg (…) Et lille stykke mytologi for det moderne Europa.', Filmz
★★★★★ 'Den mest interessante tyske film i mange år', Filmmagasinet Nosferatu.
★★★★ 'En original leg med genre-troper, der har enkeltscener grænsende til det geniale', Kinosaur
★★★★ ''Western' er et godt bud på, hvordan en westernfilm ville se ud, hvis den foregik i nutiden', moovy.dk
★★★★ 'Betagende', Filmmagasinet Ekko

YDERLIGERE INFORMATION
Første visning af Månedens Film er som sædvanlig gratis for medlemmer af Cinemateket. Reserverede billetter til medlemsvisningen skal afhentes senest tirsdag den 16. januar. Bemærk også den gratis særvisning den 11. januar i forbindelse med LUX-Filmprisen (læs mere andetsteds på hjemmesiden). Filmen præsenteres i samarbejde med CPH PIX.

Bemærk også, at vi viser Maren Ades ’Min far Toni Erdmann’ den 13. og 23. december. Læs mere andetsteds på hjemmesiden.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Western

Western
’Min far Toni Erdmann’-instruktøren Maren Ade har produceret, og der er mange lighedspunkter mellem sidste års overraskende filmhit (’Toni Erdmann’ solgte 100.000 billetter i Danmark!) og Valeska Grisebachs både finurlige og skarpe ’Western. Begge film handler om viljestærke tyskere i konflikt med hinanden – på udebane i et Østeuropa, de ikke forstår. I ’Western’ er vi i en bulgarsk floddal, hvor et tysk byggesjak kommer buldrende med maskiner og macho-attitude. Kun én i gruppen, den midaldrende Meinhard med en broget fortid, sanser de lokale beboeres ønsker og behov, hvilket bringer ham på kant med kollegerne. Akkurat som Maren Ade har Valeska Grisebach et vidunderligt blik for de pinlige tavsheder, magtspillet mellem mennesker, tilnærmelsens klodsede tango. I den nye tyske film blomstrer relationer og åbner for smukke livshistorier, hvor vi allermindst venter det. ’Western’ er en ikke sukkeroverstrøet godbid, en ’Strudel-western’, der understreger, at den aktuelle tyske filmgeneration er værd at holde nøje øje med. Med sine indsunkne kinder, buskede overskæg og benede krop ligner Meinhard Neumann, der spiller hovedpersonen i ’Western’, bestemt ikke nogen John Wayne, og filmen ligner ikke umiddelbart noget prærie-epos. Og alligevel er titlen helt på sin plads, for filmen leger elegant med western-genrens klassiske elementer: Her penetration af jomfrueligt land, flaghejsning og drama til hest, ’de civiliseredes’ kamp med lokalbefolkningen om vand og territorier.
Medvirkende: Meinhard Neumann, Reinhardt Wetrek, Syuleyman Alilov Letifov, Veneta Fragnova
Instruktør: Valeska Grisebach
Tyskland, Bulgarien, Østrig, 2017
DCP, 119 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 23.01.18, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
onsdag 24.01.18, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
torsdag 25.01.18, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
fredag 26.01.18, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 27.01.18, Kl. 14:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 28.01.18, Kl. 14:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Skolevisning: Simon og egetræerne / med introduktion

23.01.2018Danmarkspremiere. 'Simon and the Oaks' er en af Sveriges største filmproduktioner nogensinde. En episk fortælling om to drenge, deres venskab og familieskæbner i Göteborg før og under 2. verdenskri...

A Brighter Summer Day

23.01.2018’A Brighter Summer Day’ henter sin titel fra et Elvis-omkvæd og er måske den mest umiddelbart tilgængelige af Yangs film. Den udspiller sig i Taiwan i begyndelsen af 1960’erne. Teenagedrengen Si’r...

At have og ikke have

23.01.2018Vi er i Martinique under 2. verdenskrig. Bådudlejeren Harry Morgan (Humphrey Bogart) er forelsket i natklubsangerinden Marie (Lauren Bacall), som støtter 'The Free French', og hårdt presset må han...

Western

23.01.2018’Min far Toni Erdmann’-instruktøren Maren Ade har produceret, og der er mange lighedspunkter mellem sidste års overraskende filmhit (’Toni Erdmann’ solgte 100.000 billetter i Danmark!) og Valeska G...

Poirot-aften: ABC mordene - med cocktails

23.01.2018Der er langt fra Christies mørke og disede litterære forlæg til denne kuriositet af en filmatisering, der er mere gakket detektivkomedie end hårdkogt murder mystery. Men man forlader salen med et s...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412