Print Bookmark and Share

4 kortfilm til Berlin

Berlin Filmfestivalen har i år udtaget ikke mindre end fire danske kortfilm til sit program.

ønskebørn

"Ønskebørn", som er en af fire danske kortfilm i konkurrence på Berlin Filmfestivalen. Foto: Marek Septimus Wieser

Berlin Filmfestivalen, som afholdes 11.-21. februar 2010, er i fuld sving med at offentliggøre sit program.

Birger Larsens spillefilm "Superbror" er allerede udtaget til konkurrenceprogrammet for børne- og ungdomsfilm, og festivalen har nu offentliggjort, at hele fire danske kortfilm er inviteret til at deltage i konkurrence i børne- og ungdomsprogrammet.

Siri Melchiors "Fløjteløs" og Alice de Champfleurys "Sol skin" er udvalgt til konkurrence-sektionen Generation Kplus med film for børn, og Birgitte Stærmoses "Ønskebørn" og Fenar Ahmads "Megaheavy" deltager i konkurrence-sektionen Generation 14plus med film for de unge. "Superbror" deltager i Generation Kplus for børnene.

"Fløjteløs" er en musikalsk fem-minutters-animation om en lille fugleunge, der har frygtelig svært ved at lære at fløjte, og i novellefilmen "Sol skin" følger man den lidt ensomme 13-årige Nadja, hvis fantasier om have en stor familie med en "rigtig" far tager overhånd.

megaheavy
Jolly i "Megaheavy"

"Ønskebørn" bevæger sig i grænselandet mellem dokumentar og fiktion. Filmen er optaget i Kosovo, hvor børn sælger cigaretter på gaden for at overleve. Om natten, med Pristina som dyster baggrundskulisse, fortæller børn om tab, frygt og et håb om en fremtid. Kortfilmen "Megaheavy" følger den noget nørdede pige, Jolly, der fordyber sig i heavyrock, men også for alvor begynder at bage på drengene omkring sig.

Festivalen har endnu ikke meldt ud om programmet i de store spillefilmssektioner.

Trailer til "Ønskebørn"
Trailer til "Superbror"

www.berlinale.de

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

 

Fakta

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut / Danish Film Institute
Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400 / Cinematekets billetsalg: +45 3374 3412
Fax +45 3374 3401
E-mail:

stats