Støttede spil 2012

Herunder findes korte præsentationer af de projekter, der har fået støtte fra Spilordningen.

 Produktions- og større udviklingsstøtter

Animal Captain (tidl. Animal Boat)

Genre: Puzzle / Småbørns-app
Platform: Tablets
Producent: camillaapps
Støttebeløb: DKK 62.161 (ideudvikling) + DKK 142.916 (projektudvikling)

ANIMAL CAPTAIN er et puzzle spil til de mindste, nemlig målgruppen 3-5 år. Som kaptajn for båden, er det spillerens rolle at sørge for, at alle dyrene kommer med og bliver placeret i rum sammen, sådan at de - i fred og fordragelighed - kommer med på turen. De to planteædere Elefanten og Elgen kan fint enes på turen, men den hidsige gorilla og den iltre løve er ikke begejstret for hinandens selskab - og helt galt går det, hvis Anakondaen og Fåret skal bo sammen!

Chronology

Genre: Puzzle adventure platformer 
Platform: XBox / Windows 8 / Windows Phone
Producent: Progressive Media ApS
Støttebeløb: DKK 600.000 (projektudvikling)

CHRONOLOGY er et adventure spil med elementer af puzzles og sidescrolling platformer. Spileren har rollen som en finurlig gammel mand, der med stokken i hånden er på vandring gennem en håndtegnet frodig visuel verden. Undervejs møder han forhindringer han må overkomme. Her er det spillets særlige gameplay viser sig; manden kan nemlig rejse gennem tiden. Han kan se at alt ikke er som det skal være og sætter sig for at lave en ’stabilisator maskine’ i fortiden, der skal forbedre fremtiden, men som kun kan bygges ved at rejse med dele frem og tilbage mellem tiderne.

Doctor Goo

Genre: Casual Physics puzzler 
Platform: Smartphones og tablets
Producent: Kipper Digital I/S
Støttebeløb: DKK 202.500 (projektudvikling)

DOCTOR GOO er et humoristisk casual physics-baseret spil med puzzle elementer, hvor spilleren level for level udrydder sine modstandere ved at overhælde dem med en langsomt størknende goo, som var det lim fra en gigantisk limpistol. Den onde DOCTOR GOO vil overtage verdensherredømmet, og spilleren – som den villige håndlanger han er - skal udrydde så mange modstandere som muligt ved at trække fingeren over skærmen og dermed styre sin ”Goo dispenser 3000” på den snedige og svære måde, der, gør at på trods af den begrænsede mængde goo bliver alle modstandere fanget i den langsomt størknende masse.

Keyboard Wizard

Genre: Musikspil / Edutainment 
Platform: Ipad / Windows / Mac
Producent: Pixel Juice ApS
Støttebeløb: DKK 356.832 (projektudvikling)

KEYBOARD WIZARD er et musikspil, der kombinerer nodelære med elementer fra casual adventure puzzle spil. Læringsspillet supplerer det nødvendige terperi, der er en forudsætning for at blive en habil nodelæser, med et casual computerspils følelse af udfordring og progression i levels. Spillet er bygget op ud fra en musikpædagogisk forståelse, men opgaverne er udformet med træk fra populære casual spil, og integrerer denne spiltypes måde at stille udfordringer op på og med dertil hørende stil, stjerner og achievements. Spillet er især tænkt som et læringsredskab i musikskolerne, men vil også være velegnet som ’selvstudie’ for en langt bredere målgruppe.

Kogama

Genre: Byggespil med åbent gameplay (sandbox) 
Platform: Multiplayer online browser 
Producent: Multiverse ApS
Støttebeløb: DKK 700.000 (projektudvikling)

KOGAMA er en åben kreativ spilplatform, hvor spillere kan bygge virtuelle verdener ved hjælp af et stort udvalg af predefinerede byggeelementer. En verden kan publiceres og deles online på KOGAMAS server, og mange brugere kan opholde sig samtidig i en brugerskabt verden. Skaberne af en verden introducere gameplay elementer, såsom forhindringsbaner, Capture the Flag, køretøjer, arenaer til kamp og det vil være muligt at manipulere parametre som eksempelvis tyngdekraft eller spil på tid. På den måde er spilleren ikke alene skaber af den verden spillet foregår i, men også aktiv medskaber af den spiltype og spiloplevelse der foregår i verdenen. 

Machineers

Genre: 2D puzzle adventure
Platform: Pc, Mac, Browser, tablet
Producent: Lohika
Støttebeløb: DKK 447.323 (projektudvikling)

MACHINEERS er et bygge- og konstruktionsspil til de 10-14 årige. Det har genreelementer af adventure/ puzzle spil og har desuden et læringspotentiale om mekanik og logisk tænkning. Spilleren styrer karakteren Zola, der er en ung pige, der gerne vil være "machineer" og arbejde i Haydens værksted. Det ligger midt i et tivoli, hvor forlystelserne konstant har brug for reparation. I en stemningsmættet, syret og komisk verden af skæve karakterer, tandhjul, remme og ledninger, skal spilleren vise hvad hun dur til, hjælpe tivoliets folk med de svære reparationer og opnå anerkendelse på værkstedet.

Magical Maze (tidl. Mutant Maze)

Genre: Action / Maze, multiplayer 
Platform: iOS, apple TV/smartTV 
Producent: Dropship Games
Støttebeløb: DKK 294.000 (projektudvikling)

I real time multiplayer-spillet MUTANT MAZE får udtrykket “du bli’r hvad du spiser” en helt ny betydning. Her får du - i kampen om overlevelse - lov til at forme din helt egen mutant ved, i bedste Pac-Man stil, at kæmpe dig gennem en labyrint mens du spiser farvede kapsler fyldt med evolutionsfremmende stoffer. Du skal nu, i en taktisk og omskiftelig jagt på dine venner, benytte dine mutantevner i kapløbet om at spise dig vej til toppen af fødekæden. Mutant maze spilles primært ved at flere spillere i samme rum benytter deres smartphone som controller for et spil, der udspiller sig – streames – direkte til tv-skærmen. 

My Horse Stables

Genre: Hestespil, action, simulation
Platform: iOS
Producent: Apex - Virtual Entertainment ApS
Støttebeløb: DKK 420.000 (projektudvikling)

MY HORSE STABLES er et singleplayer spil om heste og ridning til iOS (iPod, iPhone, iPad). Spilleren skal lede et hesteinternat; modtage heste, pleje, behandle og træne dem og gradvist over tid opbygge et kendskab og tillidsforhold til hestene. En tillidsfuld og veltrænet hest kan deltage og vinde i konkurrencer i klassiske ridedicipliner, såsom spring, dressur og agility. Spilleren kan dog også blot bruge hesten til at ride rundt i et smukt og varieret landskab. De særlige begivenheder og steder kan selvfølgelig 'fotograferes' og deles med vennerne ved hjælp af sociale medier.

The Gentleman 

Genre: Rytme / musik
Platform: Tablets (iPad / Win Surface)
Producent: Space Time Foam ApS
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling) + DKK 650.238  (projektudvikling)

THE GENTLEMAN er et casual musik og rytmespil, der trækker på inspiration fra Hollywood-musicalens gyldne æra med elegante dansere som Fred Astaire og Gene Kelly. Spilleren har rollen som mekanikeren Chuck, der - for at modtage arven fra sin far: flyselskabet Debon Air - må bevise, at han kan begå sig som rigtig gentleman. Dette gør spilleren ved at bevæge sig dansende ned ad gaden og med overdreven musikalsk elegance time sine bevægelser til musikken. Med tiden skal han ikke alene vinde den skeptiske bestyrelse over på hans side, men også træde i karakter når ”the great depression" gør, at Debon Air må lægge profilen om.

The Reaper (tidl. Let´S Dance – a casual Game about Death)

Genre: Skill & puzzle casual game
Platform: Tablets
Producent: Kong Orange
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling) + 350.000 (projektudvikling)

LET´S DANCE - A CASUAL GAME ABOUT DEATH har elementer af puzzle og stealth i sit gameplay og et univers med referencer til kulturhistoriske forestillinger om døden. Spilleren styrer den dansende figur Døden, der på sin vej ud for at høste sjæle, må snige sig rundt i skyggerne, for at folk ikke flygter bort. Fra sin plads i skyggen må spilleren regne ud, hvilken anledning der er til et pludseligt dødsfald: En død rotte i brønden, en stige som glider eller dæmningen, der pludselig springer op. De høstede sjæle samles bag den dansende Død, hvor de starter en kædedans og dermed gør det sværere at navigere uset rundt i byen og ikke mindst besværligt at undgå modstanderne, de nævenyttige frelsere som lægen, præsten eller de overjordiske skytsengle.

 Mindre udviklingsstøtter

 
 


Driftwoods
Genre: Puzzle platformer 
Platform: Browser (testplatform) 
Producent: Tim Garbos Dev
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 

 
 
Fall of Pharaoh
Genre: Platform/Puzzle 
Platform: Tablet 
Producent: Unity Studios
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 
 
 
Mr. Cube
Genre: Urban Live Action Adventure Game
Platform: Live event + Web + Interactive object 
Producent: Obtentus
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 
 
 
Myre Og Milton
Genre: Casual/adventure 
Platform: iOSs 
Producent: Duck and Cover Games
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 
 
 


Shoot me to the Moon (tidl. Tides Of Time)
Genre: Action-adventure 
Platform: PC/Mac/iPad 
Producent: Tough Guy Studios
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 

 
 


Smashville
Genre: Casual 
Platform: iOS 
Producent: Funday Factory ApS
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 

 
 
Tall Tales; Highway To Heaven
Genre: Action adventure platform game
Platform: Tablet 
Producent: Copenhagen Bombay
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 
 
 
The City
Genre: Co-op puzzle 
Platform: PC/Mac/iOS 
Producent: Nils Koster
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 
 
 
Whitespace
Genre: Multiplayer online arena  (DOTA)
Platform: PC 
Producent: Meta Games I/S
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
 

Kontakt

Simon Løvind
Tlf. +45 2537 0002
simonl@dfi.dk

Mikkel Thomassen
Tlf. +45 4061 9362
mikkelt@dfi.dk

Karen Jakobsen
Tlf. +45 2332 9005
karenj@dfi.dk