Støttede spil - 2017

Herunder findes korte præsentationer af de projekter, der har fået støtte fra Spilordningen.

Produktions- og større udviklingsstøtter

Fimbul 

Genre: Historiedrevet action adventure
Platform: PC/Mac og konsoller
Producent: Zaxis ApS
Støttebeløb: DKK 417.099 (produktion)

FIMBUL er et spil, der tager udgangspunkt i den nordiske vikingetid og dens mytologi. Det er et historiebaseret action/adventure-spil, der foregår i den sidste lange ’Fimbul-vinter’ inden Ragnarok. Spilleren har rollen som vikingen Kveldulver, der efter at hans gård er blevet brandt i et angreb, drager gennem Norden for at komme til Jotunheim.i et forsøg på at forhindre Ragnarok. Spillet er inspireret af SAXOs beskrivelser og de nordiske sagaer, og i spillet blandes historisk realistiske elementer - som eksempelvis landskab, byggestil, tøj og våben - med datidens mytologiske væsner som trolde og jætter. 

Hugo & Holger 

Genre: Børnespil
Platform: iOS og Android
Producent: Wil Film ApS
Støttebeløb: DKK 398.544 (udvikling)

HUGO OG HOLGER er et børnespil, hvor spilleren styrer Hugo – en flink dreng med store briller. Han ser nemlig ikke så godt. Minus 32. Lidt mere end næsten blind. Han har altid drømt om at få en hund, og da han møder Holger, som snorkler med sin store snabel, synes Hugo det er verdens sødeste bjæf. Og da Holger opdager, at Hugo synes han kunne være så meget andet, beslutter han, at han er verdens bedste… hund for Hugo. 

Let´s Play a Story 

Genre: Sandkasse-spil med fortællinger
Platform: Tablets og smart phones
Producent: Kongo Interactive ApS
Støttebeløb: DKK 750.000 (produktion)    

LET’S PLAY A STORY er et læringsspil om historiers opbygning henvendt først og fremmest til folkeskolens 2.-4. klasse i faget dansk.  Spillet har to centrale funktionsmåder. I den ene er der mulighed for at afspille animerede historier, der bliver set af spilleren via en særlig 3D-teknik, hvor spilleren selv kan styre et virtuelt kamera ved at bevæge sin tablet. Der kan ses historier inden for genrerne fabler, eventyr og gyserhistorier, der alle er faste emneområder i skolen. I den anden funktionsmåde kan spilleren selv skabe en historie. Denne kan forberedes med nogle værktøjer, der er bygget op om det pædagogiske redskab ”handlingsbroen”, der er en gængs måde at introducere dramaturgisk tænkning i folkeskolen. 
Spillet er først og fremmest tænkt som et læremiddel til brug i folkeskolen, men spillet kan også bruges til en fri leg med at skabe fortællinger.

LunaSea 

Genre: Adventure spil
Platform: PC, konsoller mobil og tablets
Producent: Bedtime Digital Games ApS
Støttebeløb: DKK 729.952 (udvikling)

LUNASEA er et singleplayer fantasifuldt spil med et surrealistisk twist. Det er inspireret af fantastiske fortællinger om store bedrifter og rejser, så som Jules Vernes fortællinger og Méliès ”Rejsen til månen”. Historien starter som en godnathistorie, hvor forældrene, Geena og Earl, fortæller deres lille datter Krimy om, hvordan de mødtes - blev et par - og i sidste ende reddede verden fra undergang. Spillet foregår i to verdener, jordklodens hav og månens landskab, og man kan rejse mellem disse ved hjælp af en gigantisk kanon.

Mechanic Miner

Genre: Konstruktionsspil
Platform: PC/Mac/Linux
Producent: Stillplay Games Aps
Støttebeløb: DKK 780.000 (udvikling)

MECHANIC MINER er et 2D bygge-spil med elementer fra rolle- og overlevelsesspil, hvor spilleren kan bygge fungerende dampdrevne maskiner med rigtig fysik. Spilleren er en ingeniør - strandet på en fremmed planet uden våben eller beskyttelse - og har kun evnen til at bygge maskiner, som kan hjælpe med at overleve og udforske verden. Spilleren kan fx bygge en fungerende u-båd, kæmpe mod dybhavs-monstre ved hjælp af torpedoer eller kan udforske et øhav af svævende klippeøer i en selvbygget flyvende fæstning holdt oppe af brint-balloner.

Midnight Girl 

Genre: Adventure spil
Platform: Tablets og smartphones
Producent: Italic ApS
Støttebeløb: DKK 703.836 (udvikling)

MIDNIGHT GIRL er et spil, hvor spilleren er en ung kvinde, der er i lære som klatretyv i 60’ernes Paris. Stilen er inspireret af fransk arkitektur og ”heist”-film fra 60’erne, her omsat til et grafisk stiliseret og kulørt univers. Spilleren skal udnytte sine evner som klatretyv til at stjæle objekter udpeget af en læremester. Spillet fokuserer både på opgaven med at løse, hvordan et kup kan lade sig gøre, men også på at uddybe spillerkarakterens historie og relationen til læremesteren, en aldrende mestertyv, der måske ikke fortæller hele sandheden. 

Mutagenesis: A Wasteland Odyssey 

Genre: Point’n’click adventure spil
Platform: PC og MAC
Producent: House Of Leafs
Støttebeløb: DKK 100.000 + 400.000 (udvikling)

MUTAGENESIS: A WASTELAND ODYSSEY er et 2D håndtegnet spil, hvor den muterede menneskelignende kat og anti-helt Archie Shipp styres gennem en række usandsynlige udfordringer på vejen hjem til sin familie. Rejsen bliver ikke kortere af, at Archie slår sig sammen med chihuahuaen Charlie. Modsat Archie prøver Charlie virkelig hårdt på at være en helt, men kommer konstant til at lave ’rav i den’. 

Mutazione 

Genre: Narrativt, musikalsk adventure spil
Platform: PS4/PC/Mac
Producent: Die Gute Fabrik ApS
Støttebeløb: DKK 943.000 (produktion) 

MUTAZIONE er et grafisk rigt, 2D håndtegnet adventure-spil, hvor man som pigen Kai udforsker den sælsomme landsby Mutazione. Fokus i spillet er på udforskning og historiefortælling, og tempoet er roligt og spilkaraktererne nuancerede. Landsbyen er i en overfladisk betragtning mystisk og fyldt med underlige muterede væsner, der lever isoleret i et sumpområde uden for civilisationen. Men når man opholder sig i Mutazione, opdager man, at befolkningen i byen lever fredeligt med hver deres gøremål og med hver deres forhistorie og personlighed, men også med hver deres hemmeligheder, der langsomt afdækkes gennem tekstbaserede dialoger. 

See you on the other side 

Genre: Puzzle game
Platform: PC/Mac
Producent: Tunnel Visioni Games IVS
Støttebeløb: DKK 304.088 (udvikling)
 
SEE YOU ON THE OTHER SIDE er et stemningsmættet puzzle spil, der bruger lys og skygger som sin primære spilmekanik. Spillets univers har nogle helt særlige regler. Fx eksisterer et objekt ikke, hvis det ikke bliver belyst. Dette betyder, at hvis noget er skyggebelagt (sort), eksisterer det reelt ikke i verdenen, hvilket spilleren kan drage fordel af - eller blive hindret af. Det er intentionen, at spilleren tages på en rejse gennem en verden, hvor scenografi og arkitektur i sig selv er med til at etablere en fortælling. 

Spytkys 

Genre: Platformer
Platform: iOS og Android
Producent: Triple Topping Games
Støttebeløb: DKK 308.220 (udvikling)

SPYTKYS er et platformer-spil, og i spillets fortælling er ’spytkysserne’ små kærlige væsener, som lever inde i vores kroppe. De er en del af os, så de kan ikke flytte sig og har aldrig mødt hinanden, men de er meget forelskede. Den eneste måde, de kan vise deres kærlighed på, er igennem spytkys, de sender til hinanden. Alle deres små spytkys indeholder stykker af deres samtale, og således oplever spilleren deres kærlighedshistorier udvikle sig. 

The Circle 

Genre: Historiedrevet platform spil
Platform: Tablets og PC
Producent: Lovable Hat Cult I/S
Støttebeløb: DKK 288.414 (udvikling)

THE CIRCLE er et kombineret adventure- og platformspil til tablet, hvor spilleren har rollen som den nysgerrige - men uperfekte - Cirkel, der ruller ud i verdenen for at finde sig selv. Spillet er tænkt som en form for bittersød allegori over ensomhed, identitet og relationer, men byder samtidig på klassiske spiludfordringer, hvor forhindringer skal klares for at komme videre. 

Tick Tock: A Tale for Two 

Genre: Co-op mysteriespil
Platform: Mobil, Tablet og PC
Producent: Other Tales Interactive ApS
Støttebeløb: DKK 184.800 (udvikling) + 592.594 (produktion)

TICK TOCK: A TALE FOR TWO er et mysteriespil, der har samarbejde og samtale i fokus. To spillere har hver deres enhed, og skal samarbejde om at løse gåder. De sidder med hver deres halvdel af spillet, der refererer til samme spilverden, og de skal finde løsninger og udfolde en fælles fortælling. Spillerne er fanget inde i hvert sit magiske ur, der er skabt til at stjæle menneskers tid, så spillets karakterer – søstrene Amalie og Lærke – kan leve af den. 

Trailmakers 

Genre: Konstruktionsspil
Platform: PC og konsoller
Producent: Flashbulb ApS
Støttebeløb: DKK 1.000.000 (produktion)

TRAILMAKERS er et spil for børn og legeglade voksne. Spilleren kan sammen med andre spillere - typisk inviterede venner - ud fra sin egen fantasi og et stort arsenal af byggematerialer, bygge utrolige fartøjer. Der sigtes efter en åben legende og social oplevelse, hvor spillerne i meget høj grad selv bliver medskabere og eksempelvis selv kan definere konstruktionsopgaver. 

Universe 

Genre: Puzzle game
Platform: PC og Mac
Producent: Carlsen Games ApS, Geometric Revolution IVS
Støttebeløb: DKK 465.300 (udvikling)     

UNIVERSE er et puzzle spil med et kosmisk twist. Spillets univers består nemlig af en række forskellige verdener, som hver er fanget i hver sin farvede magiske krystalkugle. Spillets hovedperson kan teleportere sig ind i disse kugler - kaldet ’Orbs’ - og dermed udforske hver enkelt verden. Det helt særlige er dog, at en kugle også kan samles op og bringes med ind i en anden verden, og på den måde kan man have verdener inde i verdener. Da hver kugle har særlige egenskaber, der kan benyttes i løsningen af en opgave, skal spilleren regne ud, hvilken magisk kugle, der er brug for, og springe mellem dimensionerne, for at komme fremad i spillet. 

We Are Hiding 

Genre: VR flerspiller gemmeleg
Platform: Samsung Gear VR 
Producent: Apex Group ApS
Støttebeløb: DKK 372. 384 (udvikling)  

WE ARE HIDING er et multiplayer VR party game til mobiltelefon baserede VR-briller som eksempelvis GearVR. I spillet kan deltage fra 2 til 8 spillere, og spiloplevelsen er bygget op om en række korte spilformater, der alle er fokuseret på den sociale dynamik, man ellers kender fra selskabslege. Spillets verden er et stiliseret virtuelt indkøbscenter, og spillerne er delt i to hold: ’Rødderne’ der hænger ud, keder sig og laver ballade for sjov og så ’vagterne’, der skal opretholde ro og orden samt uskadeliggøre ’rødderne’ inden spøgen går over gevind. 

What The Golf? 

Genre: Humoristisk sportsspil
Platform: iOS, PC og Nintendo Switch
Producent: Triband Production ApS
Støttebeløb: DKK 400.000 (udvikling)

WHAT THE GOLF? er et fysik-baseret golfspil, der egentlig ikke handler om golf. På den ene side er der tale om et humoristisk spil med en stribe baner, der handler om at få et objekt – såsom en golfbold – fra A til B. På den anden side er det samtidigt et metaspil, der handler om spilgenrer, og hvor det, at gennemskue hvilken spilmekanik, der aktuelt refereres til, er dét der skal til for at klare opgaven. 

Mindre udviklingsstøtter 

 
 
Broken Lines 
Genre: Strategispil
Platform: PC/Mac
Producent: PortaPlay ApS 
Støttebeløb: DKK 97.780 (udvikling)  
 
 
 
Heroes and Zeros 
Genre: Matematisk puzzle spil
Platform: iOS og Android
Producent: Rubicon Games ApS
Støttebeløb: DKK 99.846 (udvikling)
 
 
 


Little Alice 
Genre: Interaktiv børnebog
Platform: AR bog og app
Producent: Step In Books ApS
Støttebeløb: DKK 100.000 (udvikling)
 

 
 
Maestro 
Genre: Musikspil
Platform: Oculus Rift VR
Producent: Makropol ApS
Støttebeløb: DKK 100.000 + 100.000 (udvikling)
 
 
 
Minded 
Genre: Narrativt adventure spil
Platform: PC via Steam    
Producent: PortaPlay ApS
Støttebeløb: DKK 92.700 (udvikling)
 
 
 


Monster Matematik 
Genre: Læringsspil
Platform: iOS, Android og web
Producent: Spræld
Støttebeløb: DKK 96.881 (udvikling)
 

 
 
Muld 
Genre: Lucus ApS
Platform: iOS og Android tablets samt SMARTboards
Producent: Lucus ApS
Støttebeløb: DKK 100.000 (produktion)
 
 
 
Operator 
Genre: Narrativt lydspil
Platform: iOS og Android
Producent: Empty Productions IVS
Støttebeløb: DKK 60.000 (udvikling)
 
 
 
Symmetry 
Genre: Logisk puzzle spil
Platform: Android tablet og mobil
Producent: Zaxis ApS
Støttebeløb: DKK 96.000 (udvikling)  
 
 
 
The Last Wish 
Genre: Narrativt kampspil 
Platform: PC/Konsoller 
Producent: ThroughLine Games ApS
Støttebeløb: DKK 100.000(udvikling)
 
 
  Tixitaxi 
Genre: Sandkasse robot-simulator
Platform: Mobil og tablets
Producent: Chris Lightning Castle ApS
Støttebeløb: DKK 99.990 (udvikling)
 
 
 
Warigami
Genre: Puzzle action spil
Platform: iOS og Android
Producent: Damp Squid IVS
Støttebeløb: DKK 99.600 (udvikling)
 
 
 
Wonder Woollie 
Genre: Legeunivers for børn
Platform: Tablets og mobil
Producent: Fuzzy House ApS
Støttebeløb: DKK 97.800 (udvikling)
 

 

Kontakt

Simon Løvind
Redaktør
Tlf. +45 2537 0002
simonl@dfi.dk

Mikkel Thomassen
Producer
Tlf. +45 4061 9362
mikkelt@dfi.dk

Karen Jakobsen
Projektkoordinator
Tlf. +45 2332 9005
karenj@dfi.dk