Pligtaflevering

Siden 1. august 2005 har pligtafleveringsloven omfattet film med afledte lancerings- og produktionsmaterialer. Pligtafleveringen af film gælder alle danskproducerede spillefilm, reklamefilm, kort- og dokumentarfilm.

Producenter og filmskabere har ikke altid mulighed for selv at bevare deres film hensigtsmæssigt over en længere årrække. Også derfor er der grund til at aflevere filmmateriale til Film- og Billedarkiv. Afleveringen skal altid være af samtlige efterspurgte materialer i den oprindelige og optimale kvalitet.

Da pligtaflevering i dag hovedsageligt omfatter digitale materialer, har selve afleveringsproceduren ændret sig. Pligtaflevering sker nu enten ved aflevering via vores UDP server, eller levering på ekstern harddisk, som vi returnerer til afsender.

Aflevering af harddiske og fysiske materialer

Fysiske harddiske og fysiske plakater sendes til: Filmarkivet, att.: Pligtaflevering, Naverland 13, 2600 Glostrup.

Har du spørgsmål til tekniske specifikationer og afleveringslister m.v., kontakter du Filmarkivet eller Billedarkivet, så hjælper vi dig videre i processen.

Pligtafleverede materialer med fejl og/eller mangler bliver afvist. Afvisning forsinker udbetalingen af støtte og udbetaling finder ikke sted, før afleveringen er bragt i orden og godkendt.

Tidsfrister for pligtaflevering af film

Samtlige materialer på støttede danske film skal være afleveret senest 3 måneder efter premieren.

For film der alene har modtaget lanceringsstøtte og for andre danske film gælder pligtafleveringslovens vilkår, som er 6 måneder efter premieren.

Andre produktioner

Ansvarlige for pligtaflevering af andre slags produktioner (reklamefilm, filmskoleproduktioner m.v.), bedes kontakte Filmarkivet på email: pligtaflevering@dfi.dk for at lave en overdragelsesaftale.

kontakt

Alle danske film med levende billeder og deres tilhørende lyd m.v. skal afleveres til:

Det Danske Filminstituts Filmarkiv 
pligtaflevering@dfi.dk
 

Alle øvrige materialer, fx dokumenter, stills, plakater m.v. skal afleveres til: 

Det Danske Filminstituts Billedarkiv
billedarkiv@dfi.dk