For Thomas har livet altid været noget, der skulle afværges. Hans kone Esther har dirigeret familiens orkester, men da hverdagen bliver vendt på hovedet, tvinges den distræte Thomas til at overtage dirigentstokken. Som familiefar og mand må Thomas nu holde fatningen, hente sine døtre og manøvrere rundt i, hvad der for alle andre bare er en helt almindelig, travl hverdag. I bakspejlet gennemlever Thomas dagen, hvor han møder Esther for første gang. To skæbnesvangre døgn flettes sammen: begge uperfekte, uforudsigelige og smukke på deres helt egen måde. Thomas konfronteres i disse to døgn med tiden, kærligheden og døden – tre ting som ikke kan afværges.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.