14 dages ferie med løn er en ret, som tilkommer danskere på arbejdsmarkedet. I filmen besøger vi Folke-Ferie - en slags rejsebureau, som drives af bl.a. fagbevægelsen og tilbyder gode og billige ferier: særlige ferielandsbyer, vandrehjem og landbohjem, hvor arbejdere fra byen kan tilbringe ferien.
"Social Denmark" er en serie bestående af 5 film produceret for Arbejds- og Socialministeriet af Ministeriernes Filmudvalg i 1947, under ledelse af den engelske dokumentarist Arthur Elton og Mogens Skot-Hansen. Hensigten var at fortælle udlandet om Danmark, og et stort antal kopier blev sendt til England, USA og mange andre lande.