Filmen er en hyldest til kærligheden og tosomheden. Sidsel og Christian er i midten af 20erne og bor sammen på en familiegård på Fyn. De har kendt hinanden i 10 år, været kærester i 6, og nu skal de endelig giftes. Det har Sidsel nemlig drømt om siden hun mødte Christian for første gang, for hun er lidt af en romantiker, og kalder konsekvent Christian for ‘sin prins’. Samtidig føler hun, at ægteskabet er et nødvendigt skridt for at bevare magien i forholdet og ‘mærke noget indeni.’ Sidsel og Christian har en ganske særlig og umiddelbar tilgang til verden og til kærligheden. De har begge Downs syndrom, og de forholder sig til verden og til hinanden ganske ærligt og ufiltreret - ofte med et overraskende poetisk, skævt blik og en filosofisk overbygning, som vi alle sammen kan lære meget af.