I det nordøstlige Thailand ligger en landsby med to slags familier. Dem, der har en datter gift i Thy, og dem, der ikke har. De første bor i store betonhuse, de andre bor i små træskure. Sommai er byens dronning. Til daglig er hun fabriksarbejder i Nordjylland, men nu er hun tilbage i Thailand, hvor de unge piger flokkes om hende. De håber, at hun kan hjælpe dem til Danmark gennem ægteskab med en thybo. 'Fra Thy til Thailand' er en opfølger til 'Fra Thailand til Thy', der beskrev kærlighedens vilkår mellem danske mænd og thailandske kvinder i Thy.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.