I et videokrati er det billedet, der bestemmer. Og i Italien er alle billederne ejet af én mand. Silvio Berlusconis videokratiske revolution tog sin begyndelse i de tidlige 70'ere og nåede et foreløbigt højdepunkt ved sidste års tredje genvalg. Silikonebryster og politik indgår i dag en systematiseret symbiose i støvlelandet, hvor Berlusconi selv har udpeget ligestillingsministeren blandt sine forhenværende tv-duller. Det er magt forklædt som underholdning og en drøm om berømmelse, der har forført en hel nation. Erik Gandini fra det hippe, svenske selskab ATMO er selv vokset op i Italien og zapper stilsikkert rundt i den surrealistiske billedstrøm. Fra den håbefulde karate-sanger over den magtfulde tv-agent med Mussolini på mobilen til paparazziernes ultrakyniske 'pimp', der afpresser de kendte - og til et glimt af mediefantomet Berlusconi, hvis hvide plasticsmil bliver hængende i luften længe efter, at tv-kameraerne er slukkede.
