enda

Peter Gantzler

(1958 - )

Skuespiller, instruktør. Født 28/9 1958.

Uddannet på Statens Teaterskole 1987-90, efter først at have læst dansk på Københavns Universitet.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):



Peter Gantzlers magiske øjeblik som filmskuespiller kom, da han vendte sin landskendte Taxa-Mike fra tv-serien "Taxa" (1997-99) 180 grader for at dukke op som den generte hotelportier Jørgen Mortensen i Lone Scherfigs Dogmekomedie "Italiensk for begyndere" (2000).


Det bemærkelsesværdige ved typeskiftet er Gantzlers totale troværdighed i begge roller - en spændvidde, der sætter ham i den udsøgte og højst anvendelige kategori af filmskuespillere: første-elskertypen med det påfaldende talent som karakterskuespiller. Den store flotte fyr, der om nødvendigt kan illudere 'lille mand'. Skuespilleren, som både rummer sex-idolet og nørden.


Han begyndte beskedent. Han er Jens Okking som ung i Erik Clausens "Rocking Silver" (1983) og transvestitten Bents (Peter Larsen) ven i Dan Turèll-filmatiseringen "Mord i mørket" (1986) - to meget små roller.


En større birolle har han derimod i Lone Scherfigs debutspillefilm, den bittersøde sædeskildring "Kajs fødselsdag" (1990) om danske mænds jagt efter sex og kærlighed i Polen. Her er han en glat, effektiv rejseleder, der - næsten - får alt til at glide. Under den perfektible overflade en naiv, velmenende mand, der frustreres, når rejsedeltagerne ikke finder den rigtige.


Her anes den bløde mand, Lone Scherfig senere ser i Gantzler. Men foreløbig typeplaceres han efter sin imposante fysik. Han er frihedskæmper i miniserien "Mørklægning" (1992) og Liva Weels macho-elskede i serien "Kald mig Liva" samme år. Og i Bille Augusts "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (1997) er han gorilla om bord på det russiske fartøj Kronos.


Hans rodløse storby-erfarne Mike i "Taxa" overskygger helt de fire filmbiroller, han fik i 1998-99, og med god grund. Her kan han over et langt nuanceret forløb give sin ansvarssky, forførende macho-type nuancer af følsomhed og mere end antyde en begyndende modning.


Men mindst lige så mange hjerter har han uvivlsomt vundet med sin kontaktbesværede Jørgen Mortensen i mega-succesen "Italiensk for begyndere", hvor han finder både grinagtige og bevægende udtryk for mandens basale elskelighed og uskyld. Gantzler holder sig fuldstændig fri af den nærliggende fare at spille nedad og gøre naiviteten til lidt af et nuttet nummer. I stedet lægger han et skær af hjerte-renhed over Mortensen, der har sit kærlighedsliv på stand-by og hvis forelskelse i en italiensk servitrice længe er én stor blokering.


I Nina Rosenmeiers delvis improviserede "No Mans Land" (udsendt 2000, men optaget nogle år før) dukker han op i en ret Taxa-Mike-agtig rolle som en café-sheik med rod i kærlighedslivet og tiltrækker uden besvær det meste af opmærksomheden i den ujævne film.


Og i Gert Fredholms komediedrama "At klappe med een hånd" (2001) indgår han i inspireret samspil med Jens Okking som en tørvetriller af en bedemand, der får nyt livsmod som chauffør for Okkings mangemillionær. Figuren er en mindre følelsesbetonet, mere tør variation af hans Jørgen Mortensen i "Italiensk for begyndere". Men forsvaret med den samme frugtbare, indlevede blanding af humor og solidaritet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

I 2011 debuterede Peter Gantzler som instruktør med spillefilmen "Dreng".

Litteratur: Michael Moritzen: Respekt: Elleve samtaler om at være skuespiller (2011).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Ninna 2018 Morten DK/Spillefilm
Hånd i hånd 2018 Bent Tv-serie
Mercur 2017 Preben Borg Tv-serie
Arvingerne 3 2017 Jensen Tv-serie
Dan Dream 2017 Advokat Per Lovmand DK/Spillefilm
Grethe 2017 Medvirkende Tv-serie
Lang historie kort 2015 Rolf DK/Spillefilm
The Last Kingdom 2015 Earl Ragnar Tv-serie
Dannys dommedag 2014 Adam DK/Spillefilm
Beatles 2014 Cecilies far U/Spillefilm
Gentlemen 2014 Fredrik U/Spillefilm
Partiets mand 2014 Niels Bjerregaard Tv-serie
Bankerot 2014 Berggreen Tv-serie
Kampen 2013 Medvirkende DK/Kort fiktion
Escort 2013 Kim DK/Kort fiktion
Rita 2 2013 Niels Madsen Tv-serie
Borgen 3 2013 Jørgen Steen Andersen Tv-serie
A-klassen 2012 Mogens Kejser Tv-serie
Omveje 2012 Medvirkende DK/Kort fiktion
Sammys store eventyr 2 2012 Ray U/Spillefilm
To kvinder 2012 Medvirkende DK/Kort fiktion
Undskyld jeg forstyrrer 2012 Steen den Store DK/Spillefilm
Kyklop 2012 Medvirkende DK/Kort fiktion
Dreng 2011 Instruktion, John, Manuskript DK/Spillefilm
Små mirakler og store 2010 Jens U/Spillefilm
Sandheden om mænd 2010 Crime boss DK/Spillefilm
Smukke mennesker 2010 Læge på skadestue DK/Spillefilm
Over skyerne 2009 Medvirkende DK/Kort fiktion
Spillets regler 2008 Manfred DK/Spillefilm
Frøken Julie genbesøgt 2008 Jean/Peter, Manus DK/Kort fiktion
A viking saga: Son of Thor 2008 Askold DK/Spillefilm
Hjemve 2007 Erling DK/Spillefilm
Tempelriddernes skat II 2007 Christian DK/Spillefilm
Direktøren for det hele 2006 Ravn DK/Spillefilm
De tre musketerer 2006 Aramis DK/Spillefilm
Tempelriddernes skat 2006 Christian DK/Spillefilm
Hjerteflimmer 2006 Frederick Tv-serie
Dommeren 2005 Jens Christian DK/Spillefilm
Herbie - for fuld udblæsning 2005 Ray Peyton Sr. U/Spillefilm
Solkongen 2005 Johannes DK/Spillefilm
Store planer 2005 Henning Bagger DK/Spillefilm
Wallander - det næste skridt 2005 Hans Christian U/Spillefilm
Klovn 2005 Peter Gantzler Tv-serie
Fakiren fra Bilbao 2004 Florian Flambert DK/Spillefilm
Krøniken 2004 Viggo Valentin Tv-serie
Drømmegaven 2003 Instruktion DK/Kort fiktion
Et bedre sted at skyde 2003 Røver DK/Reklamefilm
Til højre ved den gule hund 2003 Philip Hoffmann DK/Spillefilm
Listetyven 2003 Tadzio DK/Kort fiktion
Er du skidt, skat? 2003 Erik Tv-serie
Min søsters børn i sneen 2002 Onkel/Professor Erik Lund DK/Spillefilm
Bjergkuller 2002 Medvirkende DK/Kort fiktion
Nikolaj og Julie 2002 Lars Tv-serie
Min søsters børn 2001 Onkel Erik DK/Spillefilm
At klappe med een hånd 2001 Anders, bedemand DK/Spillefilm
Campingvognen 2001 Far DK/Kort fiktion
Den serbiske dansker 2001 Erik Nikolajsen Tv-film
Anja & Viktor 2001 Tobias DK/Spillefilm
Italiensk for begyndere 2000 Jørgen Mortensen DK/Spillefilm
Hjælp! Jeg er en fisk 2000 Faderen DK/Spillefilm
No man's land 2000 Steen/Stone DK/Spillefilm
Skjulte spor 2000 John Jensen, kriminalassistent Tv-serie
I Kina spiser de hunde 1999 Franz DK/Spillefilm
Pizza King 1999 Urobetjent DK/Spillefilm
Når mor kommer hjem... 1998 Butiksbestyrer DK/Spillefilm
Jacobs liste 1997 Broderen DK/Kort fiktion
Disney's Flubber 1997 Smith U/Spillefilm
TAXA 1997 Mike Tv-serie
Madsen og co. 1996 Betjent Tv-serie
Operation Cobra 1995 Betjent 1 DK/Spillefilm
Købt eller solgt 1994 Medvirkende Tv-film
Tre ludere og en lommetyv 1993 Medvirkende Tv-serie
Mørklægning 1992 Rune Wallenstrøm, skuespiller Tv-serie
Kald mig Liva 1992 Medvirkende Tv-serie
Gøngehøvdingen 1992 Lejesoldat Tv-serie
Guitarracisten 1990 Medvirkende DK/Kort fiktion
Tusmørket 1990 Martin Tv-film
Kajs fødselsdag 1990 Indehaver af kontaktbureau DK/Spillefilm
Ugeavisen 1990 Gregers Wind Tv-serie
Mord i mørket 1986 Kaj, Bents ven DK/Spillefilm
Nissebanden 1984 Smørkaster Tv-serie
Rocking Silver 1983 Johnny som ung DK/Spillefilm
Flid, fedt og snyd 1981 Mand på flugt Tv-serie

Priser og nomineringer

Pris Premiere år Festival Film
Robert, Bedste Mandlige Birolle 2001 Danmarks Film Akademi Robert-uddeling 2001 Italiensk for begyndere
Bedste Mandlige Skuespiller 2001 Valladolid International Film Festival 2001 Italiensk for begyndere
Bedste Mandlige Skuespiller 2001 Bordeaux International Festival for Women 2001 Italiensk for begyndere
Bedste Mandlige Skuespiller 2006 Viareggio Europa Cinema & TV Festival 2006 Dommeren
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.