Lars Mikkelsen

/F. 1964

Skuespiller. Født 6/5 1964 - kalder sig af og til L. Dittmann Mikkelsen. Storebror til skuespiller Mads Mikkelsen.

Uddannet på Statens Teaterskole 1991-95, efter at have rejst rundt med en gøglertrup i tre år.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han har så megen udstråling at rutte med, at det næsten kan blive for meget. Det lange, magre ansigt, det lidt sære, intense blik og den slanke, elegante skikkelse kan give ham noget slangeagtigt, der straks fascinerer og som også kan rumme en romantisk tiltrækning. Fra starten er han 'bigger than life', og det kan være en fare for illusionsvirkningen, når en skuespiller først og fremmest ligner - en skuespiller.

Det markante ydre har flere gange placeret ham i taber-roller, hvor han sættes til at gøre sølle eksistenser interessante. Mest iøjnefaldende i tv-serien "Edderkoppen" (2000) som den karaktersvage desperado Ole, der efter en fortid som nazi-sympatisør ender i gangsterklør, da han vil skabe en jazz-natklub i efterkrigstidens København. En præstation, der ikke helt holder sig fri af seriens overgearede udvendighed og figurens noget postulerede præg.

Blandt de novelle- og tv-film, hvor han også har haft taber-rollen, er Lotte Svendsens "Royal Blues" (1997) klart den bedste. Her er han komisk aggressiv og forurettet som heltindens fængslede kæreste.

Men han har også et indlysende og sikkert i længden mere bærekraftigt talent for at spille stærke, gådefulde eller endog dæmoniske mænd.

I hans to bedste film hidtil, Anders Refns novellefilm "Seth" (1999) og Ole Christian Madsens Dogmefilm "En kærlighedshistorie" (2001), udnyttes hans skarpskårne film-ydre for alvor. Mens hans psykopat i spillefilmen "Under overfladen" (1999) endte i sørgeligt overspil, brænder hans beslægtede aggressive titelfigur i "Seth" med en indre flamme, der virkelig svider. Uden at spille med en eneste overflødig muskel har han her den fornødne autoritet og fascinationskraft som den gådefulde tilrejsende, der både får en katalyserende og destruktiv indvirkning på en lille gruppe provinsbyboere.

I "En kærlighedshistorie" har han den svære rolle som den maniodepressive hustru Kiras (Stine Stengades) følelseshæmmede struggler-ægtemand - en figur, som han tilfører fin tvetydighed, når han blander det velmenende med et anstrøg af farlighed. Og han uddyber gradvis karakteren, så åbenheden kommer på bølgelængde med hustruens hudløshed. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Vinterbrødre 2017 Carl DK/Spillefilm
Dyrene i Hakkebakkeskoven 2017 Stemme U/Spillefilm
Herrens veje 1 2017 Johannes Tv-serie
Historien om Danmark 2017 Fortæller Tv-serie
Der kommer en dag 2016 Forstanderen DK/Spillefilm
1864 - brødre i krig 2016 Far Thøger DK/Spillefilm
9. april 2015 Oberstløjtnant Hintz DK/Spillefilm
Minions 2015 Stemme U/Spillefilm
Mord uden grænser 2015 Harald Bjørn Tv-serie
På toppen af verden 2015 Stemme U/Spillefilm
1864 2014 Thøger Jensen Tv-serie
Dannys dommedag 2014 Far DK/Spillefilm
Når dyrene drømmer 2014 Thor DK/Spillefilm
Sangen fra havet 2014 Stemme U/Spillefilm
Void 2014 Daniel DK/Kort fiktion
Montana 2014 Dimitrije U/Spillefilm
The Dam Keeper 2014 Fortæller U/Kort fiktion
Töchter 2014 Bildhauer Madsen U/Spillefilm
Nordic Factory 2014 Daniel U/Spillefilm
Sherlock 2014 Charles Magnussen Tv-serie
Star Wars Rebels 2014 Grand Admiral Thrawn Tv-serie
Thomas & Vennerne - Jernbanens Konge 2013 Stemme U/Spillefilm
Borgen 3 2013 Søren Ravn Tv-serie
Viceværten 2012 Per DK/Spillefilm
Fortidens skygge 2012 Magnus Bisgaard DK/Spillefilm
Max Pinlig på Roskilde - nu med mor 2012 Henning DK/Spillefilm
What Richard Did 2012 Peter Karlsen U/Spillefilm
Ronal Barbaren 2011 Stemme DK/Spillefilm
Savanne banden 2011 Stemme U/Spillefilm
Tintin: Enhjørningens hemmelighed 2011 Stemme U/Spillefilm
Planet 51 2010 Stemme U/Spillefilm
Sandheden om mænd 2010 Sig selv DK/Spillefilm
Kidnappet 2010 Victor DK/Spillefilm
To på flugt - et hårrejsende eventyr! 2010 Stemme U/Spillefilm
Den som dræber 2010 Magnus Bisgaard Tv-serie
Arthur 3 - De to verdener 2010 Stemme U/Spillefilm
Med lukkede øjne 2010 Steen DK/Spillefilm
Flugten 2009 Thomas Jargil DK/Spillefilm
Monsters mod aliens 2009 Stemme U/Spillefilm
Nat på museet 2 2009 Stemme U/Spillefilm
Hannah Montana - filmen 2009 Stemme U/Spillefilm
Headhunter 2009 Martin Vinge DK/Spillefilm
Flammen & Citronen 2008 Ravnen DK/Spillefilm
En Grimm historie 2008 Stemme U/Spillefilm
Det som ingen ved 2008 Mark Deleuran DK/Spillefilm
Lucky Luke: Mod vest! 2008 Stemme U/Spillefilm
De fortabte sjæles ø 2007 Necromancer DK/Spillefilm
Hjemve 2007 Medvirkende DK/Spillefilm
Teenage mutant ninja turtles 2007 Stemme U/Spillefilm
Cecilie 2007 Lasse N. Damgaard DK/Spillefilm
Mig & Che 2007 Voksen Che DK/Kort fiktion
Min skøre familie Robinson 2007 Stemme U/Spillefilm
Bee movie - det store honningkomplot 2007 Stemme U/Spillefilm
Forbrydelsen 2007 Troels Hartmann Tv-serie
Garfield 2 2006 Stemme U/Spillefilm
Helt vildt 2006 Stemme U/Spillefilm
Arthur og minimoyserne 2006 Stemme U/Spillefilm
Unter anderen Umstände 2006 Erik Nielsen Tv-serie
Nordkraft 2005 Stesos far DK/Spillefilm
Percy, Buffalo Bill og jeg 2005 Stemme U/Spillefilm
H.C. Andersen - historien om en digter 2005 H.C. Andersen Tv-film
Thunderbirds 2004 Stemme U/Spillefilm
Tigerbrødre 2004 Stemme U/Spillefilm
Kongekabale 2004 Peter Schou DK/Spillefilm
Sandtrolden 2004 Stemme U/Spillefilm
Krøniken 2004 Jens Otto Krag Tv-serie
Sover du 2004 Stemme DK/Kort fiktion
Tvilling 2003 Coach (Janus Nabil Bakrawi) DK/Spillefilm
Afgrunden 2003 Paul Vermehren DK/Spillefilm
Se dagens lys 2003 John, blå ven Tv-film
Begravelsen 2002 Henrik DK/Kort fiktion
Stuart Little 2 2002 Stemme U/Spillefilm
Nikolaj og Julie 2002 Per Tv-serie
En kærlighedshistorie 2001 Mads, Kiras mand DK/Spillefilm
Mistænkt 2001 Tommy Larsen Spil
Skjulte spor 2000 Morten Theilgård, polititekniker Tv-serie
Rejseholdet 2000 Ivan Tv-serie
Edderkoppen 2000 Ole Madsen Tv-serie
Under overfladen 1999 Victor DK/Spillefilm
Seth 1999 Seth DK/Kort fiktion
Flænset 1999 Tynd betjent DK/Spillefilm
Slangehud 1999 Gentleman Tv-film
Laslos tema 1998 Medvirkende DK/Kort fiktion
Taber! 1998 Mads DK/Kort fiktion
Strisser på Samsø 1997 Jens Fisker Tv-serie
Mellem brødre 1997 Stemme DK/Kort fiktion
Royal blues 1997 Henning DK/Kort fiktion
Café Hector 1996 Uffe DK/Kort fiktion
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

DFI-Nyheder og artikler

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412