Erin Gruwell ankommer til Wilson High School med de højeste idealer. Hun vil gerne gøre en forskel, især for de børn, der kommer fra de fattige kvarterer, med problemer i familien. De mere erfarne lærere ryster på hovedet. Man skal ikke have for høje forventninger til eleverne i klasse 203, dem, der ikke kan undervises. Erin mødes med en mur af ligegyldighed. Eleverne vender hende ryggen. Og vender indbyrdes hinanden ryggen i kliker defineret af race og bandetilhørsforhold. Det går op for Erin, at eleverne ikke forstår hende og at hun heller ikke forstår dem. Da hun begynder at lytte til deres beretninger fra dele af Los Angeles, der nærmer sig borgerkrigslignende tilstande, sker der en forandring. Hun tager dem alvorligt, og langsomt, men sikkert, begynder de at tro på, at de har en fremtid ud over at overleve. Og at den fremtid går gennem uddannelse. "Freedom Writers" er baseret på den virkelige historie om Erin Gruwell og hendes klasse 203, og hvordan de skrev sig til en bedre fremtid.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priserMaterialer
Filmen har i perioder en truende stemning og indeholder flere scener med bandekrige, gadeuroligheder, slåskampe og skyderier. I en scene skyder et barn sig selv ved et uheld, i en anden scene bliver en ung skudt og dør. Da de voldsomme scener er forholdsvis kortvarige og afløses af scener med håb og humor vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Anmeldelser og artikler
I Cinematekets bibliotek kan du finde disse anmeldelser og avisartikler om filmen: