enda
Person

Birthe Neumann

(1947 – )

Skuespiller. Født 30/4 1947. Gift med skuespiller Paul Hüttel i 1974.

Uddannet på Statens Teaterskole i 1974. Har gennem størstedelen af sin karriere været ansat ved Det kgl. Teater.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Først da hun havde passeret de 40 år, fik dansk film for alvor brug for hende - hvilket afspejler hendes sene gennembrud på teatret.


På scenen har hun især brilleret i krasse, skarpt optrukne komiske roller, mens det på film er stik modsat; her er hun klart bedst i naturalistiske roller, hvor hendes forfinede, spinkle apparition og iboende lady-manér kan rumme en mængde over- og undertoner af sensualitet og indre uro. Bedst er hun, når facaden af kontrol dækker over forvirring og frygt, og en tøvende replik forstærker indtrykket af virkelighedsfjernhed.


Filmopgaverne har været af meget forskellig karat, og i starten var de ret ringe. Hendes filmdebut i en hovedrolle som frigjort ung boligaktivist i Bent Christensens mislykkede Buster Larsen-film "Hovedjægerne" (1971) er mest bemærkelsesværdig for en absurd kontrovers: et still-billede fra en ultrakort nøgenscene blev i strid med aftalen brugt til at lancere filmen. Bizart nok optrådte hun året efter nøgen på Det kgl. Teater i et stykke med Jørgen Reenberg, "Operette", og fik mod sin vilje et lettere frækt image.


Efter en mindre rolle i den lidet sete amerikanske Christopher Walken-film "The Happiness Cage" (1972), der er blevet beskrevet som "Gøgereden møder A Clockwork Orange", gik hun nærmest i hi og var en bleg Gulnare i Kaspar Rostrups stort opsatte, tredelte tv-udgave af "Aladdin" (1976).
I 1980'erne lysnede det for hende på teatret, men det blev kun til en enkelt banal filmrolle som advokat i "Når engle elsker" (1985).


Det er i Birger Larsens Bodil-belønnede "Lad isbjørnene danse" (1990), man for første gang ser die neue Neumann på film. Her har hun - nu smukkere end nogensinde og med en undertone af cool kødelighed - både hårdhed og et lille gran af menneskeliggørende usikkerhed som moderen, der lader sig skille fra hovedpersonens elskede far, Tommy Kenter.


Og denne subtile præstation blev fulgt op af den mindst lige så fint indfangede moderskikkelse i Nils Malmros' "Kærlighedens smerte" (1992), hvor hendes borgerlige snusfornuft forener sig med en lille, men fatal dosis overbeskyttelse og konfliktskræk: "Vi er ikke så glade i dag," er hendes beskrivelse af datterens dybe depression, og Neumann er så overbevisende i rollen, at hun kan tillade sig at sige en sådan replik som det naturligste af verden.


Desværre kræver mange af hendes senere roller, at hun forcerer sit spil i retning af typer, der umiddelbart synes at ligge hende fjernt - ubegavede underklasse-mødre i "Portland" (1996) og novellefilmen "Blomsterfangen" (1996), jævne, enfoldige kvindeskikkelser som Madam Olsen i "Klinkevals" (1999) og "Juliane" (2000), samt den grotesk opofrende mor i "Edderkoppen" (2000), en ren karikatur.


Sjovere er unægtelig hendes - også parodierede - emsige socialrådgiver i Lone Scherfigs børne- og familiefilm "Når mor kommer hjem" (1998) - men ikke nær så morsom som hendes skrappe madamme i ædende ondt samspil med Kjeld Nørgaards øllede socialdemokrat i Søren Faulis novellefilm "Antenneforeningen" (1999). Her er hendes bedste præstation fra det folkedyb, hvor hun ellers kan virke på lettere malplaceret gæstevisit.


Hun har bevægende øjeblikke som den ensomme Moster "Bob" i "Kun en pige" (1995). Men hendes suverænt bedste præstation i 1990'erne anden halvdel er moderen i Thomas Vinterbergs Dogmefilm "Festen" (1998), hvor det bedre selskabs automatiske fortrængninger og hyklerier ikke forhindrer hende i at holde en djævelsk selvudleverende tale, hvor hun svarer igen på børnenes sabotage mod den hastigt smuldrende familieære. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Michael Moritzen: Respekt: Elleve samtaler om at være skuespiller (2011).

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Riget Exodus 2022 Medvirkende
Pagten 2021 Medvirkende DK/Spillefilm
Tove i stykker 2020 Stemme DK/Dokumentarfilm
Blokhavn – Sæson 1 (oversigt) 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 1:8 – Den nye dreng 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 2:8 – Alis plan 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 3:8 – Månedsopgaven 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 4:8 – Koncerten 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 5:8 – Shaytan 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 6:8 – Brorskab 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 7:8 – For Gertrud 2020 Stemme Fiktionsserie
Blokhavn 8:8 – Afgørelsen 2020 Stemme Fiktionsserie
De forbandede år 2020 Sara DK/Spillefilm
Happy ending 2018 Helle DK/Spillefilm
Vitello gør en god gerning 2018 Ældre dame Tv-serie
Vitello (Oversigt) 2018 Ældre dame Tv-serie
Vitello bliver forretningsmand 2018 TV-speaker Tv-serie
Vitello tigger en masse slik 2018 Ældre dame Tv-serie
Vitello napper en kat 2018 Publikum Tv-serie
Hånd i hånd 2018 Mona Tv-serie
Den store stygge ræv og alle hans venner 2018 Høne U/Spillefilm
Journal 64 2018 Nete (ældre) DK/Spillefilm
Vitello 2018 Diverse roller DK/Spillefilm
Tinkas juleeventyr 2017 Farmor Tv-serie
Emoji Filmen 2017 Tina Tja U/Spillefilm
Dræberne fra Nibe 2017 Terapeuten DK/Spillefilm
Badehotellet 4 2017 Fru (Olga) Fjeldsø Tv-serie
Jytte 2016 Jytte DK/Kort fiktion
Dagny 2016 Gudrun DK/Kort fiktion
Den lille grå traktor Fergie 2016 Fru Olsen U/Spillefilm
Swinger 2016 Henriette DK/Spillefilm
Iqbal & superchippen 2016 Borgmester DK/Spillefilm
Bedrag 2 2016 Killerich Tv-serie
Losers United 1:6 2015 Skoleinspektøren Tv-serie
Losers United 2:6 2015 Skoleinspektøren Tv-serie
Losers United 3:6 2015 Skoleinspektøren Tv-serie
Losers United 4:6 2015 Skoleinspektøren Tv-serie
Losers United 5:6 2015 Skoleinspektøren Tv-serie
Losers United 6:6 2015 Skoleinspektøren Tv-serie
Mænd og høns 2015 Inger Lis DK/Spillefilm
Badehotellet 2 2015 Fru (Olga) Fjeldsø Tv-serie
Badehotellet 3 2015 Fru (Olga) Fjeldsø Tv-serie
Sangen fra havet 2014 Farmor U/Spillefilm
Det grå guld 2013 Anette DK/Spillefilm
Badehotellet 1 2013 Fru Fjeldsøe Tv-serie
Sover Dolly på ryggen? 2012 Mor Birgit DK/Spillefilm
Talenttyven 2012 Susse DK/Spillefilm
Julestjerner 2012 Vera Grus Tv-serie
Gummi T 2012 Fru Sørensen DK/Spillefilm
Den skaldede frisør 2012 Medvirkende DK/Spillefilm
Bag Blixens maske 2011 Karen Blixen DK/Dokumentarfilm
Ladyboy 2011 Emma DK/Kort fiktion
Happy feet 2 2011 Frk. Viola U/Spillefilm
Arriettys hemmelige verden 2010 Haru U/Spillefilm
Toy story 3 2010 Fru Potato Head U/Spillefilm
Hævnen 2010 Mariannes kollega DK/Spillefilm
Osman og Jeppe 2009 Skolepsykolog Tv-serie
Ved verdens ende 2009 Bitten DK/Spillefilm
Dansen 2008 Annikas mor DK/Spillefilm
Disco ormene 2008 Mor DK/Spillefilm
Deroute 2008 Sørens svigermor Tv-serie
Frode - og alle de andre rødder 2008 Irene TV DK/Spillefilm
Den sorte Madonna 2007 Risberg DK/Spillefilm
Drengen i kufferten 2006 Bedstemor DK/Kort fiktion
Nynne 2006 Nynnes mor Tv-serie
Krummerne - så er det jul igen 2006 Julemor DK/Spillefilm
Happy Feet 2006 Frøken Viola U/Spillefilm
Solkongen 2005 Susse DK/Spillefilm
Opbrud 2005 Ingrid DK/Spillefilm
Den store dag 2005 Præst DK/Spillefilm
De frygtløse - The muuhvie 2004 Mrs. Caloway U/Spillefilm
Normalerweize 2004 Medvirkende Tv-serie
Krøniken 2004 Frøken Jürgensen Tv-serie
Lykkevej 2003 Sara DK/Spillefilm
En som Hodder 2003 Asta K./lærer DK/Spillefilm
Peter Pan 2003 Millicent U/Spillefilm
Forsvar 2003 Landretsdommer Fritze Krogh Tv-serie
Begravelsen 2002 Karen DK/Kort fiktion
Ulvepigen Tinke 2002 Mormor DK/Spillefilm
Elsker dig for evigt 2002 Hanne DK/Spillefilm
Humørkortstativsælgerens søn 2002 Medvirkende DK/Spillefilm
Okay 2002 Bedemand DK/Spillefilm
Spy Kids 2 - Drømmenes ø 2002 Grandmother U/Spillefilm
Debutanten 2002 Gertrud DK/Kort fiktion
At kende sandheden 2002 Elis mor DK/Spillefilm
Mit liv som Bent 2001 Inga Tv-serie
Chihiro og heksene 2001 Heksene Yubaba/Zeniba U/Spillefilm
Fukssvansen 2001 Elly DK/Spillefilm
Min søsters børn 2001 Ejendomsmægler DK/Spillefilm
Max 2000 Gloria DK/Spillefilm
Edderkoppen 2000 Vera Madsen Tv-serie
Sparekassen 2000 Madam Rust Tv-film
Juliane 2000 Madam Olsen DK/Spillefilm
Pyrus på pletten 2000 Gyda DK/Spillefilm
Toast 1999 Lotte Gregersen Tv-serie
Antenneforeningen 1999 Dorte DK/Kort fiktion
Janes drøm 1999 Madam Olsen Tv-dokumentar
Genfærd 1999 Hjemmehjælper DK/Kort fiktion
Klinkevals - Juliane 1999 Madam Olsen Tv-serie
Klinkevals 1999 Madam Olsen DK/Spillefilm
Toy Story 2 1999 Fru Potato Head U/Spillefilm
Festen 1998 Moderen DK/Spillefilm
Når mor kommer hjem... 1998 Anne Marie DK/Spillefilm
Don Ranudo 1998 Donna Olympia Tv-film
Bølle-Bob 1998 Fru Basse DK/Spillefilm
Skat, det er din tur 1997 Kate Suhr DK/Spillefilm
Hannibal & Jerry 1997 Nabokone DK/Spillefilm
Riget II 1997 Fru Svendsen DK/Spillefilm
TAXA 1997 Kirsten Tv-serie
Blomsterfangen 1996 Tove DK/Kort fiktion
Portland 1996 Janus' og Jakobs mor DK/Spillefilm
Krummernes jul 1996 Julemor Tv-serie
Mørkeleg 1996 Else Willumsen DK/Spillefilm
Kun en pige 1995 Moster Bob DK/Spillefilm
Alle tiders nisse 1995 Medvirkende Tv-serie
Fæhår & Harzen 1995 Mona Tv-serie
Vildbassen 1994 Torbens mor DK/Spillefilm
Masturbator 1993 Medvirkende Tv-film
Tre ludere og en lommetyv 1993 Medvirkende Tv-serie
Kald mig Liva 1992 Fru Eriksen, journalist Tv-serie
Kærlighedens smerte 1992 Kirstens mor DK/Spillefilm
Det forsømte forår 1992 Fru Thygesen DK/Spillefilm
Min kone forstår mig ikke 1990 Fru Mortensen Tv-film
Parløb 1990 Mariannes gynækolog Tv-serie
Lad isbjørnene danse 1990 Lasses mor DK/Spillefilm
Kærlighed på bumpet vej 1989 Miks mor DK/Kort fiktion
Mor er major 1985 Skoleinspektørens kone Tv-serie
Når engle elsker 1985 Advokat Andersen DK/Spillefilm
Jøsses piger - befrielsen er nær! 1982 Medvirkende Tv-film
Indenfor murene 1981 Medvirkende Tv-film
Historien om en moder 1977 Stemme DK/Kort fiktion
Det begyndte med Mathilde 1976 Anna Fibiger Tv-film
Aladdin eller Den forunderlige lampe 1975 Gulnare Tv-serie
Skyggen 1975 Stemme DK/Kort fiktion
Det lykkelige skibbrud 1974 Leonora Tv-film
Hovedjægerne 1971 Anna DK/Spillefilm
Huset på Christianshavn 1970 Bos veninde m.fl. Tv-serie