Carl Th. Dreyer

1889-1968

Instruktør, manuskriptforfatter, biografdirektør. Født 3/2 1889, død 20/3 1968 - 79 år.

Carl Theodor Dreyer er dansk films mest betydningsfulde instruktør. Ikke mindst i den internationale filmhistorie står han som en af de vigtigste filmkunstnere. Han blev født udenfor ægteskab (under navnet Karl Nilsson) og blev som to-årig bortadopteret til et dansk ægtepar. Hans biologiske mor døde kort efter adoptionen, og Carl Th. Dreyers filmatisering af tragiske kvindeskæbner tolkes af flere filmforskere som et biografisk træk i hans film.

Carl Th. Dreyer startede sin karriere som journalist og skrev sideløbende filmmanuskripter. Det første filmatiserede manuskript blev "Bryggerens Datter" (Rasmus Ottesen, 1912), som blev produceret hos Skandinavisk-Russisk Handelshus. 1913-18 arbejdede han som manuskriptforfatter på Nordisk Film, hvor han også instruerede sin første film "Præsidenten" (1919). I 1920'erne arbejdede han primært i udlandet og instruerede i Frankrig sin mest kendte film, mesterværket "La passion de Jeanne d'Arc" (FR, 1928).

Efter sin første tonefilm "Vampyr" (FR/DE, 1932) skulle der gå 10 år, før Dreyer igen fik arbejde som instruktør med kortfilmen "Mødrehjælpen". Året efter fulgte "Vredens Dag" (1943), der med sin indestængte beskrivelse af 1600-tallets hekseforfølgelser kan ses som en kommentar til nazisternes regime i samtiden. I 1952 fik Carl Th. Dreyer biografbevillingen til Dagmar biografen i København. Bortset fra en håndfuld kortfilm fik den store filmskaber kun mulighed for at lave to spillefilm mere i årene derefter. Det skete, fordi filmselskabet Palladium af justitsministeriet blev opfordret til at højne kvaliteten af filmproduktionen for at beholde deres biografbevilling.

Carl Th. Dreyer helligede sig i sine sene år research og lærte endog hebraisk i forbindelse med planlægningen af filmprojektet "Jesus af Nazareth", som han dog ikke nåede at påbegynde optagelser til.

Litteratur: Der findes et hav af bøger og artikler om Dreyer - dette er kun et udvalg. Ebbe Neergaard: Dreyer (1963). Tom Milne: The cinema of Carl Dreyer (1971). Mark Nash: Dreyer (1977). David Bordwell: The films of Carl-Theodor Dreyer (1981). Martin Drouzy: Carl Th. Dreyer født Nilsson (1982). Raymond Carney: Speaking the language of desire (1989). Edvin Kau: Dreyers filmkunst (1989). Jean and Dale Drum: My only great passion (2000).

Besøg Det Danske Filminstituts website om Carl Th. Dreyer: carlthdreyer.dk

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Store danskere: Carl Th. Dreyer 2006 Medvirkende Tv-dokumentar
Kinomagazin: Carl Th. Dreyer und Gertrud 1994 Medvirkende Tv-film
Carl Th. Dreyer 1965 Medvirkende U/Dokumentarfilm
Gertrud 1964 Instruktion DK/Spillefilm
Noget om Norden 1956 Idé DK/Kort fiktion
Ordet 1955 Instruktion DK/Spillefilm
Rønne og Neksøs genopbygning 1954 Manus DK/Dokumentarfilm
Et slot i et slot 1954 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Shakespeare og Kronborg 1950 Manus DK/Dokumentarfilm
Storstrømsbroen 1950 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Thorvaldsen 1949 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Statsradiofoniens barndom 1949 Klip DK/Dokumentarfilm
De nåede færgen 1948 Instruktion DK/Kort fiktion
Landsbykirken 1947 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Kampen mod Kræften 1947 Instruktion DK/Dokumentarfilm
De Gamle 1947 Manus DK/Dokumentarfilm
Vandet paa Landet 1946 Instruktion DK/Dokumentarfilm
To Mennesker 1945 Instruktion U/Spillefilm
Vredens Dag 1943 Instruktion DK/Spillefilm
Mødrehjælpen 1942 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Vampyr 1932 Instruktion U/Spillefilm
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død 1928 Instruktion U/Spillefilm
Glomdalsbruden 1926 Instruktion U/Spillefilm
Du skal ære din Hustru 1925 Instruktion DK/Spillefilm
Mikaël 1924 Instruktion U/Spillefilm
Der var engang 1922 Instruktion DK/Spillefilm
Elsker hverandre 1922 Instruktion U/Spillefilm
Blade af Satans Bog 1921 Instruktion DK/Spillefilm
Præsteenken 1921 Instruktion U/Spillefilm
Præsidenten 1919 Instruktion DK/Spillefilm
Gillekop 1919 Manus DK/Spillefilm
Grevindens Ære 1919 Manus DK/Spillefilm
Lydia 1918 Manus DK/Spillefilm
Glædens Dag 1918 Manus DK/Spillefilm
Hotel Paradis 1917 Manus DK/Spillefilm
Herregaards-Mysteriet 1917 Manus DK/Spillefilm
Hans rigtige Kone 1917 Manus DK/Spillefilm
Fange Nr. 113 1917 Manus DK/Spillefilm
Den mystiske Selskabsdame 1917 Manus DK/Spillefilm
Pavillonens Hemmelighed 1916 Manus DK/Spillefilm
Den skønne Evelyn 1916 Manus DK/Spillefilm
En Forbryders Liv og Levned 1916 Manus DK/Spillefilm
Rovedderkoppen 1916 Manus DK/Spillefilm
Den hvide Djævel 1916 Manus DK/Spillefilm
Guldets Gift 1916 Manus DK/Spillefilm
Ned med Vaabnene! 1915 Manus DK/Spillefilm
Penge 1915 Manus DK/Spillefilm
Juvelerernes Skræk 1915 Manus DK/Spillefilm
Krigskorrespondenter 1913 Manus DK/Spillefilm
Chatollets Hemmelighed 1913 Manus DK/Spillefilm
Elskovs Opfindsomhed 1913 Manus DK/Kort fiktion
Balloneksplosionen 1913 Manus DK/Spillefilm
Dødsridtet 1912 Manus DK/Spillefilm
Bryggerens Datter 1912 Manus DK/Spillefilm
Dr. Cooks Ankomst 1909 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

DFI-Nyheder og artikler

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412