enda

Sofie Gråbøl

(1968 - )

Skuespiller. Født 30/7 1968. Søster til instruktør Niels Gråbøl.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Sofie Gråbøls udvikling fra 17-årigt fund i ungpigeroller til suveræn karakterskuespiller udgør det smukkeste eksempel på, at dansk film kan fostre en all round-skuespillerinde af et format, der ikke kun bunder i udstråling og naturtalent.


Uden skuespilleruddannelse har hun taget både lærred og scene i besiddelse ved konstant at udvikle sig med sin alder. Teaterskolen ville ikke vide af hende, men dansk film holdt ved og gav hende muligheder for modning og variation. Søren Fauli så, at hun kunne være morsom i satiren "De skrigende halse" (1992); Ole Bornedal, at hun kunne være sexet og moderne i "Nattevagten" (1994). Og fra da af har intet kunne stoppe hende: talentet for heltinderoller og karakterfigurer synes lige oplagt hos denne ener, der viste, at ungepigerollen ikke - som ellers så ofte - behøver være en fælde, men kan åbne mod mangfoldigheden.


Hendes debut er uden sidestykke herhjemme. Inden publikum overhovedet havde set hende på lærredet, havde hun indspillet tre film. Henning Carlsen fandt hende til en central birolle i "Oviri" (1986); men det var Astrid Henning-Jensen, der gav hende den første hovedrolle i "Barndommens gade" (1986). Hendes tredje rolle, i "Pelle Erobreren" (1987), er den mindste, men alligevel markant. Der ligger mere end gennemsnitlig 17-årig erfaring bag det blå barneblik og den sarte pigelighed, Bille August lader hende spille på i "Pelle Erobreren", hvor hendes jomfru Sine, nys ankommet til Stengården, sender antydningen af vidende flirteblikke til Axel Strøbyes godsejer og først for sent opdager, hvad de sættter i gang.


Ellers er hendes fornemste kendemærke i disse tidlige roller følsomheden, der aldrig kammer over i føleri, men stammer fra indre, endnu ubrugte kilder. Hun er nok uskyldig, men aldrig fersk, og i "Oviri" gør hun den 14-årige Judith Molard og hendes forelskelse i Donald Sutherlands Gauguin til filmens pulserende og poetiske midtpunkt.


Hun skal igen spille 14-årig som Ester, der vokser op i baggårdenes Vesterbro i Tove Ditlevsen-filmatiseringen "Barndommens gade", og hun fremstiller totalt overbevisende den eftertænksomme piges indadvendte undren i det sære ingenmandsland mellem barn og voksen. Men hun får ikke meget modspil, og hendes sarte sensitivitet skal bære rigeligt mange scener.


I Erik Clausens Romeo og Julie-parafrase "Rami og Julie" (1988) står hun i stampe i en livløs heltinderolle, mens punk-satiren "De skrigende halse" (1992) af hendes daværende samlever Søren Fauli giver hende en komisk karakterrolle i pagt med fremtiden: som den selvhøjtidelige, hjerneblæste punker- og digterpige Anita, der med ny tysk kæreste absolut må opleve tidsatmosfæren i Berlin, hvor "muren ikke vil falde i mange, mange år", som hun siger med overbevisning - filmen er henlagt til 1984.


Hun er sekretær og muse for Max von Sydows genopvakte klassiske komponist i polakken Krzysztof Zanussis "The Silent Touch" (1993), den første film produceret med støtte fra den europæiske co-produktionsfond og lidt af en europudding. Det er en større birolle, hvor hun mest skal spille på sin friske, vitale udstråling. Selv om filmen bl.a. var finansieret med dansk kapital (Metronome og Filminstituttet), fik den ikke dansk biografpremiere.


Hun får en hovedrolle som den yngste og mest følsomme godsejerdatter i Anders Refns "Sort høst" (1993) efter Gustav Wied, og her forhindrer hendes medfødte frejdighed de mange sammenbrud i at blive tudevornt rørstrømske. Men filmen fastholder hende i en lidt for selvgentagende ingenue-rolle.


Hun slipper fri af båsen i Ole Bornedals succes-gyser "Nattevagten" (1994), hvor hun ikke blot er sensuel og opvakt som Nikolaj Coster Waldaus kæreste, men også handlekraftig - det var hende selv, der insisterede på at spille det nervepirrende klimaks i svinebunden, men ikke passiv tilstand. Og hendes dejlige Carmen i Jon Bang Carlsens "Carmen og babyface" (1995) er kun med hensyn til personens alder en tilbagevenden til ungpigerollen - her går hun som et frisk vind gennem filmen, udfordrende livskraftig og grænseoverskridende. Pubertetshistorien forsvinder aldrig rigtig, at hun næsten helt forlader den i anden halvdel. Derimod mangler hendes Edvarda i Henning Carlsens Hamsun-filmatisering "Pan" (1995) det lille ekstra i mystik og fascination, der skal til for at løfte figuren op i Hamsuns mytiske forelskelsesverden.


Men Gråbøl er nu endelig stærkt på vej over i moderne tøj og viser endnu engang sit oplagte komedietalent i hippie-satiren "Fede tider" (1996), hvor hun med finesse timer sine pointer som den skråsikre kollektivist, der ender i en lesbisk kvindegruppe. Samme år optræder hun som sig selv i polakken Krzysztof Zanussis kuriøse bidrag til antologifilmen "Danske piger viser alt" (1996). Det korte indslag hedder "Forventninger" og fortæller om Gråbøls arbejde på Zanussis "The Silent Touch". Det eneste bemærkelsesværdige her er hendes udtalte ønske om nu at spille the bitchy bimbo girl efter alle uskyldsrollerne.


Året 1997 er præget af to gysere: hun rammer en præcis tidstone som den flotte, men usikre og ubeslutsomme Mona i Susanne Biers "Sekten", men er mere udvendig bimbo-agtig som frigjort lærerinde i den norske "Mørkets ø", et argt spekulationsprodukt, man gerne havde undværet. Bedre lykkes hendes impulsive stripper i Ole Christian Madsens novellefilm "Sinans bryllup" (1997).


Hun får sin første rolle som etableret, gift kvinde i tv-serien "Taxa" (1997-99), hvor hun optræder langt inde i serien som ejendomsmægler fra de nordlige forstæder, rimeligt checket, men også i stand til - efter at være blevet heftigt belejret - at indlede et forhold til Anders W. Berthelsens René.


Det er en varmere præstation end den forkælede, overfladiske rigmandspige i Søren Kragh-Jacobsens Dogme-film "Mifunes sidste sang" (1999), hvor hun igen danner par med Anders W. Berthelsen, bl.a. i en heftig orgasme-scene, der komisk understreger figurens egotrippende dominans.


Samme år er hun endnu mere urkomisk som den på én gang rørende og klæbrige psykologistuderende Mulle i Susanne Biers "Den eneste ene" (1999), maskeret leverpostejsgrå i ansigtet og bulnende i formerne. Rollen ligger i forlængelse af hendes hippiepige fra "Fede tider" som en mesterlig blanding af satire og karakterstudie - en præstation med mersmag.


Det komiske præger da også hendes to næste roller. I "Blinkende lygter" (2000) er hun vittigt irriterende som Nikolaj Lie Kaas' dominerende kæreste, der straffes hårdt af Søren Pilmark for sin groteske mangel på situationsfornemmelse i en allerede klassisk ægpustningsscene. Og i "Grev Axel" (2001) spiller hun kraftigt og stilsikkert ud som den gammeljomfruelige Leonora Amalie, der bringer Peter Frödins selviske greve på bedre tanker. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Den tid på året 2018 Medvirkende DK/Spillefilm
The House That Jack Built 2018 Lady 3 DK/Spillefilm
Coco 2018 Tante Victoria U/Spillefilm
Hvordan man møder en havfrue 2017 Havets stemme DK/Dokumentarfilm
Pingvinmarchen 2 2017 Fortæller U/Dokumentarfilm
Ballerina 2017 Odette U/Spillefilm
Der kommer en dag 2016 Lærer Lilian DK/Spillefilm
Den anden verden 2016 Dronningen Tv-serie
Theresienstadt - Danske Jøder i Hitlers Fangenskab 2015 Speaker DK/Dokumentarfilm
Den gode dinosaur 2015 Mor U/Spillefilm
Eventyret om Askepot 2015 Den gode fé U/Spillefilm
Minions 2015 Dronning U/Spillefilm
Det andet liv 2014 Medvirkende DK/Spillefilm
I lossens time 2013 Helen DK/Spillefilm
Forbrydelsen III 2012 Sarah Lund Tv-serie
Velkommen til verden 2012 Speaker U/Dokumentarfilm
Thors saga 2011 Fortæller DK/Dokumentarfilm
Milo på Mars 2011 Mor U/Spillefilm
Den C 2011 Imelda U/Spillefilm
Alice i Eventyrland 2010 Den røde dronning U/Spillefilm
Legenden om Enyo 2010 Odina Tv-serie
Forbrydelsen II 2009 Sarah Lund Tv-serie
Mig og Jesper 2009 Jesper's mor DK/Dokumentarfilm
Ponyo på klippen ved havet 2009 Gran Manmare U/Spillefilm
Forbrydelsen 2007 Sarah Lund Tv-serie
Pigen og ræven 2007 Stemme U/Spillefilm
Astons sten 2007 Astons mor U/Kort fiktion
Daisy Diamond 2007 Sofie Gråbøl DK/Spillefilm
Vikaren 2007 Carls mor DK/Spillefilm
Direktøren for det hele 2006 Kisser DK/Spillefilm
Pingvinmarchen 2005 Stemme U/Dokumentarfilm
Lille kylling 2005 Gerda Gråand U/Spillefilm
Anklaget 2005 Nina DK/Spillefilm
Den rette ånd 2005 Lærke DK/Spillefilm
Nanny McPhee - den fortryllende barnepige 2005 Evangeline U/Spillefilm
Lad de små børn... 2004 Britt DK/Spillefilm
Det levende slot 2004 Sophie Hatter U/Spillefilm
Brødre 2004 Stemme-coach DK/Spillefilm
Sinbad - Legenden fra de syv have 2003 Marina U/Spillefilm
Livsforsikringen 2002 Medvirkende DK/Kort fiktion
Skatteplaneten 2002 Sarah Hawkins U/Spillefilm
Nikolaj og Julie 2002 Julie Tv-serie
Grev Axel 2001 Leonora Amalie DK/Spillefilm
Blinkende lygter 2000 Hanne DK/Spillefilm
Kejserens nye flip 2000 Chicha U/Spillefilm
En sjælden fugl 1999 Astrid DK/Kort fiktion
Mifunes sidste sang 1999 Claire DK/Spillefilm
Den eneste ene 1999 Mulle DK/Spillefilm
H.C. Andersen og den skæve skygge 1998 Louise DK/Spillefilm
Sekten 1997 Mona DK/Spillefilm
Mørkets ø 1997 Julie U/Spillefilm
Sinans bryllup 1997 Cherie DK/Kort fiktion
Fede tider 1996 Anne DK/Kort fiktion
Den store kul-tur 1996 Maibrit Tv-film
Carmen & Babyface 1995 Carmen DK/Spillefilm
Pan 1995 Edvarda U/Spillefilm
Nattevagten 1994 Kalinka DK/Spillefilm
De skrigende halse 1993 Anita Schulz Tv-film
Sort høst 1993 Clara Uldahl-Ege DK/Spillefilm
The silent touch 1992 Annette Berg U/Spillefilm
På pletten 1991 Medvirkende Tv-serie
Høfeber 1991 Bankassistent DK/Spillefilm
Kiki - den lille heks 1989 Mor U/Spillefilm
Min nabo Totoro 1988 Mor U/Spillefilm
Rami og Julie 1988 Julie DK/Spillefilm
Jorden er giftig 1988 Signe DK/Kort fiktion
Sorg-agre 1987 Sofia Magdalene Tv-film
Pelle Erobreren 1987 Jomfru Sine DK/Spillefilm
Barndommens gade 1986 Ester DK/Spillefilm
Oviri 1986 Judith Molard DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.