Det kører for Nanna. Hun går på det perfekte studie og har den perfekte kæreste. Men en aften i teateret bliver Nanna konfronteret med, at hun aldrig har fået en orgasme. Ydmygelsen over tilsyneladende at være den eneste der faker, får Nanna til at skamme sig. Når alle andre kan få en orgasme, hvorfor kan Nanna så ikke? Da kæresten afslører Nanna i at fake i sengen, ophober problemerne sig i det perfekte parforhold, men Nanna kan ikke længere undertrykke sine behov. Hun åbner sine sanser for verden og må overskride både egne og omgivelsernes grænser for at finde pladsen til at sætte sig selv først. Først til slut oplever hun endelig, at en orgasme ikke er noget man får, men noget man tager.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.