Den amerikanske politimand Mike Brent ankommer til København. Det danske politi har anholdt hans søster Susan for mordet på hendes noget suspekte kæreste og artist-partner. Sammen med det danske politi optrævler Brent den mystiske sag, der viser sig at have forbindelser til en international forbryderbandes aktiviteter.
Amerikansk-dansk co-produktion, optaget i Danmark. Den overvejende engelsksprogede film bruger københavnske lokaliteter som Nyhavn, Kongens Nytorv, H.C. Andersens Boulevard, Hotel Europa, Hotel d'Angleterre, men har tillige optagelser fra Strandvejen og fra Nordsjælland, især Hundested.