Snedkerlærlingen Hans Jørgen har ikke nok i arbejdet, men søger åndelige værdier. Han kommer ud i en krise, da moderen dør. Hverken faderen eller hans mester kan støtte ham. Det bliver pastor Holm, der fører ham tilbage til de kristne livsværdier, som moderen stod for. Venskabet med den sunde og naturlige pige Lisbeth bliver også af værdi.
Kristeligt-opbyggelig film. Har været vist med ledsageforedrag. Den opgivne længde er løst anslået ud fra annonceringen.
Der er benyttet digte af Gunnar Jørgensen og Mads Nielsen.
Benyttede lokaliteter: Grundtvigskirken, Grøndalskirkens krypt.