Sofia, Hedvig og Maja voksede op på landet i det sydlige Sverige med deres mor Carolina – en charmerende, livlig kvinde og dedikeret mor.
I 2010 tog Carolina sit eget liv. Samme dag som Hedvig fyldte 10 år. Maja var den, der fandt hende. Sofia husker kun at alle forhindrede hende i at se ind gennem vinduerne.
Tilbage var tre piger på 8, 10 og 16 år. I dag er de unge kvinder. Deres liv er fortsat, men de har alle hver især kæmpet med at håndtere deres store tab.
De har næsten ikke talt om deres mors selvmord med hinanden, med venner eller familie, og de nævner det sjældent for nye bekendtskaber. Først for nylig fandt Sofia ud af, at deres mor havde lidt af bipolar lidelse, noget der ikke var åbenlyst for pigerne, mens deres mor levede.
Nu, hvor de bevæger sig ind i voksenlivet, føler de alle tre et behov for at skabe mening i deres oplevelser og tale mere åbent om deres mors død.
Instruktør Jenifer Malmqvist mødte søstrene i 2011. Hun begyndte at filme dem næsten med det samme og fulgte dem gennem et svært år i deres liv. Nu, et årti senere, møder Jenifer dem igen og prøver at forstå deres rejse gennem sorgen.
Søstrene deler minder og deres egne fortolkninger af hændelser der ledte op til og fulgte deres mors selvmord. Filmen dokumenterer denne intime proces og også det hverdagsliv der leves, mens de kæmper med deres tab og traumets efterskælv. Med det usædvanlige blik som optagelser fra både søstrenes barndom og nutid giver, formidler Døtre et unikt perspektiv på sorg og tab.
Og, vigtigst af alt: et håb for dem der står i lignende situationer.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.